Socialistisk Arbejderavis
Nr. 322 – 17. august 2012 – side 1
Vejlegården viser vi kan slå igen
Arbejdsgivere angriber vores faglige rettigheder! Vi kan ikke tåle at tabe!
Over hele landet er der 42 caféer og spisesteder som på samme dag har opsagt aftale med 3F. Denne branche er i forvejen svagt organiseret, og opsigelsen af overenskomsten skal ses som en krigserklæring fra arbejdsgivere mod arbejderklassens organisering.
Formålet er klart: Forringe vores arbejdsvilkår og presse vores løn i krisetid.
Borgerlige kræfter som Venstre og særligt Liberal Alliance spiller en nøglerolle i disse arbejderfjendske tiltag.
Den 8. august deltog mindst 2200 mennesker i en mod demonstration mod Vejlegården og for ordentlige forhold på arbejdsmarkedet.
Debatten i de borgerlige medier har bogstavelig talt været skæv, men demonstrationer som den i Vejle, viser os flere ting.
Det viser os, at det kun er gennem organisering og kamp, at vi kan ændre debatten fra en løsrevet og abstrakt diskussion om ”frihed” til det selvfølgelige i, at vi som klasse har en faglig organisering.
Det viser os også, at klassekampsniveauet er lavt, når man overhovedet har brug for at forsvare disse – gennem hård kamp – tilvundne rettigheder.
Endelig viser det os, at fagtoppen har sovet i timen, og der i den grad er brug for at fagbevægelsen igen bliver en kæmpende organisation for dens medlemmer i stedet for at konkurrere med de gule forsikringsvirksomheder om rabatordninger og andet gøgl.
Når fagtoppen siger god for krisepolitikken ved at acceptere nedskæringsreformer på velfærd, anbefale ”Ja” til overenskomster med reallønsnedgang eller vil ”sælge” vores helligdage som ved Trepartsforhandlingerne, giver de en større banehalvdel til de gule ”fagforeninger” som er parate til at kapre de utilfredse medlemmer.
Men fagbevægelsen er kvalitativt gjort af et andet stof end de gule – det viser Vejlegården – og det er på det kampgrundlag, at bevægelsen kan genrejses.
Se også:
SAA 322: Demonstration foran Vejlegården: “Alt vi har er vores solidaritet”
SAA 322: Gule underbydere
SAA 322: Fremtidsfighters: ”Vejlegården er ikke noget enkeltstående tilfælde”
SAA 322: Vi skal blive ved med at fortælle hvad de rigtige fagforeninger står for
SAA 322: Vejlegården: De rige til angreb på faglige rettigheder
SAA 322: Vejlegården: Hvis frihed?
SAA 322: Det mener vi: Stor demonstration ved folketingets åbning – ?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe