Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 322 – 17. august 2012 – side 4

Vejlegården

Hvis frihed?

Jørn Andersen

Vejlegårdens kamp mod 3F er en ”frihedskamp”, hvis man skal tro borgerlige medier og politikere. Men hvis frihed?

Mange kan godt se, at det nok mest handler om restauratørens frihed til at underbetale sine ansatte uden at få en fagforening på nakken.

Men hvad med de ansattes frihed? ”Skal folk ikke have lov til at indgå de aftaler om løn og arbejdsforhold, de har lyst til?” spørger de borgerlige. Og mange svarer: ”Jo, naturligvis!”

I virkelighedens verden indgår de færreste frivilligt en aftale om længere arbejdstid og mindre løn. Folk gør det, fordi de er pressede, især hvis alternativet er arbejdsløshed.

Derfor fandt kloge arbejdere for langt over 100 år ud af, at når de stod alene over for en arbejdsgiver, så var de tvunget til at underbyde hinanden for at få jobbet. De slog sig sammen og dannede fagforeninger for at sikre, at de ikke skulle konkurrere indbyrdes.

Den enkelte arbejder opgav ”friheden” til at underbyde sine kolleger mod til gengæld at få ægte frihed ved ikke at skulle arbejde for en alt for lav løn.

(I sagen om Vejlegården bliver spørgsmålet meget konkret: Hvis Vejlegården kan få en billigere arbejdskraft end sine konkurrenter, så kan de sænke mad-priserne eller betale dyrere annoncer. Det presser resten af branchen – og dermed løn og arbejdsforhold på andre spisesteder.)

I økonomisk forstand fungerer fagforeninger som et monopol på udbuddet af arbejdskraft. Det har arbejdsgiverne og de borgerlige været sure på lige siden starten.

Under kapitalismen er arbejdsgiverens frihed til maksimal profit og arbejderens frihed til en anstændig løn i modsætning til hinanden.

Kampen for en ordentlig løn og for kortere arbejdstid er afhængig af, at vi forsvarer vores fagforeninger og overenskomsterne – og en ordentlig understøttelse til arbejdsløse og uddannelsesstøtte til studerende. Og at vi overbeviser vore kolleger om at være medlemmer af en rigtig fagforening. Ellers går det ud over alle.

De borgerlige har taget stilling til, hvis frihed de støtter. Har du?

Se også:
SAA 322: Vejlegården viser vi kan slå igen
SAA 322: Demonstration foran Vejlegården: “Alt vi har er vores solidaritet”
SAA 322: Gule underbydere
SAA 322: Fremtidsfighters: ”Vejlegården er ikke noget enkeltstående tilfælde”
SAA 322: Vi skal blive ved med at fortælle hvad de rigtige fagforeninger står for
SAA 322: Vejlegården: De rige til angreb på faglige rettigheder
SAA 322: Det mener vi: Stor demonstration ved folketingets åbning – ?

Flere artikler fra nr. 322

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 2018 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside