Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 322 – 17. august 2012 – side 4

Vi skal blive ved med at fortælle hvad de rigtige fagforeninger står for

Christine Kyndi

Socialistisk Arbejderavis har interviewet Randi Smitsdorf, gruppeformand for Privat Service, Hotel og Restaurent og afdelingsformand i 3F Rymarken. De er en del af konflikten mod de restauranter og caféer, som har opsagt deres 3F-overenskomst, og den 14. juli startede 3F en række af sympatikonflikter.

Hvor mange virksomheder er I i konflikt med?

Lige nu har vi hovedkonflikt mod 9 virksomheder, og så er der 3 vi har sympatikonflikt imod. Nogle virksomheder får varer af andre virksomheder, og dem er vi nødt til at have konflikt imod også, for at de ikke kan få varer ind. Det er 3F og HK der er med i sympatikonflikten.

Hvilken rolle spiller de ansatte på de blokerede restauranter og caféer i konflikten?

Man skal huske at der er tale om meget små arbejdspladser, og der er medarbejdere meget tit nærmere deres arbejdsgiver end de er fagforeningen. Og det er uanset om det er KRIFA eller 3F.

Det er derfor, vi ikke kan få dem til at stå frem, og det er da forfanden logisk, at de ansatte på Vejlegården siger ’vi har da gode arbejdsforhold’, når man spørger dem samtidig med, at der står en arbejdsgiver på den ene side og et kamera på den anden. Man kan jo ikke svare andet.

Hvilken rolle spiller arbejdsgivernes organisationer i konflikten?

Umiddelbart vil jeg tro, at det er DRC som har en hovedrolle i det. DRC er Danmarks Restauranter og Catering, som er en interesseorganisation, og det er dem der sidste efterår indkaldte til stormøder for at informere arbejdsgivere om hvordan, de kunne komme ud af overenskomsten. Det har vi set i deres medlemsblad.

Men DRC har ingen overenskomster, jeg tror at DRC anbefaler RAF2000 Resturatørernes Arbejdsgiverforening stiftet år 2000, en gul arbejdsgiverforening, red. uden at vide det.

Hvordan vinder fagbevægelsen over de gule?

Jeg tror vi bliver nødt til at blive ved med at fortælle, hvad de rigtige fagforeninger står for, og hvad de kristelige står for.

Vi kommer til at bruge de samme ord – når vi snakker om overenskomster, så kalder vi også Kristelig Fagforenings en overenskomst, og det vil jeg ikke kalde det. For det er en aftale, de har lavet med deres søsterorganisation.

Når vi laver overenskomster er der et helt system bagved, fx hvad der sker når overenskomsterne er forhandlet, at de ryger til urafstemning og hvad der sker, hvis der bliver sagt ja eller nej, at vi kan gå i forligsinstitutionen. Det er der jo ikke i KRIFA.

Har demonstrationen i Vejle været med til at vende stemningen der?

Jo, det er det vi mærker herinde. Vi har folk der vender tilbage til os fra KRIFA og siger ’gud nu har vi fundet ud af hvad KRIFA står for’. Dermed ikke sagt at vi har vendt medlemsafgangen.

Folk flytter til KRIFA, fordi de sparer penge. Men så finder de ud af det er Indre Mission, og at de faktisk ikke har de overenskomster som vi andre har.

Se også:
SAA 322: Vejlegården viser vi kan slå igen
SAA 322: Demonstration foran Vejlegården: “Alt vi har er vores solidaritet”
SAA 322: Gule underbydere
SAA 322: Fremtidsfighters: ”Vejlegården er ikke noget enkeltstående tilfælde”
SAA 322: Vejlegården: De rige til angreb på faglige rettigheder
SAA 322: Vejlegården: Hvis frihed?
SAA 322: Det mener vi: Stor demonstration ved folketingets åbning – ?
SAA 322: Anmeldelse: Sådan bygger DU op!

Flere artikler fra nr. 322

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Christine Kyndi

Siden er vist 3799 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside