Socialistisk Arbejderavis
Nr. 339 – 3. juni 2014 – side 10
EU-valg
Nej til angreb på velfærd
Charlie Lywood
Højre-populistiske anti-EU-partier har vundet i mange lande ved EU-valget i maj. Front National i Frankrig fik 25 pct. af stemmerne. I Storbritannien blev UKiP det største parti. Geert Wilders fik 12 pct. i Holland.
Foto: Mette Kramer Kristensen
Er dette udtryk for en højredrejning i Europa? Både ja og nej. Hvis vi kigger lidt under overfladen, så kan vi se, at det, som optager vælgerne, er de angreb, der er kommet mod velfærden under krisen.
Ja til velfærd
På alle andre politikområder synes danskerne, at EU er til fordel for Danmark. Men 63 pct. mener, at på velfærdsområdet er EU en ulempe.
Når man kobler dette til, at 66 pct. mener, at der skal være mindre adgang til velfærdsydelser for EU-borgere bosat i Danmark, så er den helt klare konklusion, at de fleste gerne vil gerne styrke velfærden, men at de mener, at EU underminer den.
I Sydeuropa tenderer man til at støtte venstrefløjens EU-skeptiske partier. For eksempel i Spanien – hvor der har været omfattende protester gennem Indignados imod krisepolitik og ungdomsarbejdsløshed – har venstrefløjen fået et godt valg, og de højre-nationalistiske partier et dårligt.
Partier, som ikke er forbundet med den nyliberalistiske økonomiske politik i EU, er også generelt gået frem. For eksempel SYRIZA i Grækenland. Der kan således ses en endnu stærkere polarisering i Europa end ved de nationale valg.
Krisepolitik
EU forbindes nu med borgerlig krisepolitik, som også er gennemført af centrum-venstre-regeringer. Fra EU-toppen forlyder det, at EU er på vej ud af krisen. Det er også rigtigt, at det offentlige underskud er bragt ned, og væksten stiger lidt.
Men prisen har været høj. 26 millioner er arbejdsløse i EU. Hver fjerde under 25 er ledig. Samtidig har de fleste lande oplevet stagnerende eller faldende velfærd. Dette kan ikke alene tilskrives finans- og gældskrisen, men i lige så høj grad den økonomiske politik, der er blevet ført.
Krav om voldsomme “reformer” i Sydeuropa, ikke mindst i Grækenland, samt en stram pengepolitik i Nordeuropa har forhindret en reel genopretning af økonomien.
Det ejendommelige er, at de højre-nationalistiske partier vil forfølge stort set den samme økonomiske politik. Fx stod Dansk Folkeparti bag alle de store indhug i velfærden under den forrige regering, og vil i dag stadig støtte Lars Løkke, som hylder nulvækst i den offentlige sektor. I praksis betyder det minus-vækst og faldende standarder i velfærden.
Det er lykkedes dem at finde en syndebuk – dels i form af EU, men endnu mere farligt i form af østeuropæere, som kommer og stjæler “vores” velfærd.
Modstand og socialistisk alternativ
Men det store skred til højre kan især forklares med fraværet af et tydeligt socialistisk alternativ. Når folk ser centrum-venstre-regeringer som i Frankrig og Danmark “reformere” velfærdsstaten og tillade pres på løn og arbejdsmiljø, bliver de desillusionerede.
Det som kan ændre tingene er, hvis der er arbejdergrupper, som tager kampen op og viser modstand. Og ikke mindst at socialistiske organisationer viser vejen i denne modstand og forbinder sig med den.
Arbejdere, der slås kollektivt – både i Danmark og på tværs af grænser – mod krisepolitikken, har ikke plads til racistisk og nationalistisk splittelse. Kollektiv modstand mod krisepolitikken kan skabe den kraft, der kan fordrive truslen fra højre og pege frem mod et andet Europa end de riges.
Se også:
SAA 339: EU-valg: Venstrefløjen går også frem
SAA 339: Ingen nationale svar på “social dumping”
SAA 339: Demonstrationer mod Front National over hele Frankrig
SAA 339: EU-valg: Frankrig: En sejr for fascisterne
SAA 339: EU-valg: Spanien: Indignados kommer i EU-parlamentet
SAA 339: EU-valg: Irland: Et stort skridt frem for venstrefløjen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed