Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 339 – 8. juni 2014 (Kun online)

EU-valg

Spanien: Indignados kommer i EU-parlamentet

På trods af hvad en stor del af medierne vil have os til at tro, har det ikke bare været den yderste højrefløj, der har nydt godt af desillusionen over den etablerede politik. Ud over SYRIZAs bemærkelsesværdige sejr i Grækenland har valget af fem parlamentsmedlemmer fra det anti-kapitalistiske Podemos (“Vi kan”) i Spanien rystet det politiske etablissement.


Selv om det blev dannet for kun fire måneder siden, vandt Podemos svimlende 1,2 millioner stemmer for det meste fra unge, der normalt ikke stemmer, men også fra mange arbejdervælgere, der er desillusionerede over det socialdemokratiske PSOE. Med tredoblingen af stemmetallet for det kommunistparti-ledede Forende Venstre (IU) siden sidste EU-valg til 1,5 millioner og 6 parlamentsmedlemmer har venstrefløjen som helhed vundet over 20 procent af stemmerne.

I modsætning hertil er den samlede støtte til de to største partier, det regerende konservative parti, Partido Popular (PP), og PSOE, styrtdykket til under 50 procent, sammenlignet med de 80 procent, de oftest har fået siden afslutningen af ??Francos diktatur i 1970’erne. For at gøre tingene værre for det rabiat centralistiske PP vandt venstre-nationalister i både Baskerlandet og i Katalonien – og viste endnu engang den brede ??støtte til uafhængighed.

De revner, der er dukket op i det politiske system, truer nu med at blive seismiske. Først med PSOE-lederens tilbagetræden og derefter den 2. juni kongens abdikation, som straks førte til massive demonstrationer over hele landet med krav om en folkeafstemning om, hvorvidt Spanien skal være en republik eller et monarki.

Indignados

Podemos har sine rødder i den Indignados 15M-bevægelse, som besatte hundreder af pladser i hele Spanien i maj 2011 i protest mod både det politiske system og nedskæringernes hærgen. I løbet af 2012 blev 15M en del af den voksende modstand mod nedskæringer.

Dens metoder og aktivister var centrale for bevægelserne fra gulvplan (kendt som Mareas eller “tidevand”), som blev iværksat for at forsvare uddannelse, sundhed og offentlig service og i de to generalstrejker i 2012.

15M-aktivister har også været central i den imponerende Anti-Udsættelses-Kampagne (PAH), som har forhindret hundredvis af familier med gæld til bankerne i at blive smidt ud af deres hjem.

Men livet er stadig dystert for mange mennesker. De, der lever under den officielle fattigdomsgrænse, udgør omkring 22 procent af befolkningen; børn med risiko for at ende i fattigdom udgør 30 procent, det næsthøjeste antal i EU. Arbejdsløsheden ligger på 26 procent, og mere end 54 procent blandt unge under 25 år.

Modstanden, skønt mere fragmenteret, er fortsat i det seneste år, herunder en række hårde all-out strejker mod afskedigelser på lokalt plan. Især Marcherne for Værdighed, som blev indkaldt af flere små venstreorienterede fagforeninger, der kulminerede i en million-stor demonstration i Madrid den 22. marts, var en dramatisk påmindelse om, at radikaliseringen bag 15M ikke er væk. At en sådan hidtil uset mobilisering kunne ske uden opbakning fra de vigtigste fagforeninger, er særlig betydningsfuld.

Podemos

På denne baggrund lancerede aktivister, de fleste fra 15M, nogle ex-medlemmer af IU, Podemos med et program baseret på mange af de krav, der kom ud af pladserne – som fx stop for nedskæringer, annullering af gæld, stop for udsættelser, beskatning af de rige og kravet om at bringe de finansielle institutioner under demokratisk kontrol.

Podemos støtter også forsvar for abort-rettigheder, som er under angreb fra PP, og retten til selvbestemmelse for de nationale mindretal.

Podemos har, ligesom 15M, gjort dette til en central del af sit program ved at insistere på direkte deltagelse af borgerne i den politiske proces gennem regelmæssige konsultationer og folkeafstemninger, kontrol over folkevalgte og stop for ??deres privilegier.

Dets struktur afspejler Indignados’ struktur ved at være baseret på åbne forsamlinger, “cirkler”, hvoraf der allerede er omkring 400. De 64 kandidater til EU-valget blev valgt gennem et on-line primærvalg, hvor over 33.000 mennesker stemte. De, der er involveret i Podemos, er altovervejende unge aktivister uden parti-tilknytning. Organiserede revolutionære socialister har også en lille, men lokalt relevant, tilstedeværelse.

Dets vigtigste frontfigur, Pablo Iglesias, har også været central for Podemos’ succes. Den 35-årige universitetslektor er uhyre populær blandt tilhængere af 15M og venstrefløjen i almindelighed i kraft af hans fremtrædende placering i TV-chat-shows (især online-programmet, La Tuerka), hvor han fordømmer den politiske korruption og nyliberalismen.

Uundgåeligt vil et projekt som Podemos, uden nogen klar struktur og et meget generelt program, og hvor deltagelse er åbent for alle, stå over for mange potentielle problemer. Ikke mindst den opfattelse at alt drejer sig Iglesias – noget, som Iglesias selv er imod.

Det at insistere på en åben forsamlings-baseret struktur og modstand mod professionaliseringen af ??politik er noget, der klart adskiller Podemos fra IU. På trods af at de insisterer på behovet for enhed, er det usandsynligt, at IU’s hundredvis af folkevalgte i lokale regeringer vil hverken acceptere sådanne begrænsninger eller bryde alliancerne med PSOE.

Podemos insisterer på, at reelle forandringer ikke kommer igennem en ren institutionel kamp. Men det er stadig uvist, hvordan det vil forholde sig til den obstruktion, det uundgåeligt vil møde fra de økonomiske eliter og fra staten. Iglesias og hans nærmeste allierede er kraftigt påvirket af den bolivariske revolution i Venezuela, så der vil helt sikkert være debat om, hvilken vej man vil gå.

Men uanset de mange usikkerheder, Podemos står over for, kan socialister kun hilse det velkomment, at der er en fantastisk mulighed for at skabe et venstreorienteret masse-alternativ til nyliberalisme og socialdemokrati.

Oversat fra en artikel i det kommende nummer af Socialist Review, socialistreview.org.uk, af Jørn Andersen

Se også:
SAA 339: EU-valg: Venstrefløjen går også frem
SAA 339: EU-valg: Irland: Et stort skridt frem for venstrefløjen
SAA 339: EU-valg: Nej til angreb på velfærd
SAA 339: Ingen nationale svar på “social dumping”
SAA 339: EU-valg: Frankrig: En sejr for fascisterne
SAA 339: Demonstrationer mod Front National over hele Frankrig

Flere artikler fra nr. 339

Flere numre fra 2014

Se flere artikler om emnet:
EU-valg
Krise og modstand - Spanien

Siden er vist 2068 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside