Socialistisk Arbejderavis
Nr. 339 – 8. juni 2014 (Kun online)
EU-valg
Frankrig: En sejr for fascisterne
Sylvestre Jaffard
EU-valgene blev en enorm sejr for det fascistiske Front National (FN) i Frankrig. FN blev det største parti med 25 procent af stemmerne. Det er første gang i partiets historie, at det har sikret sig førstepladsen ved et nationalt valg. Dette er et forfærdeligt tilbageslag og en indtrængende opfordring til handling.
FN’s sejr har meget at gøre med den politik, som Socialist-partiet (PS), der har haft regeringsmagten siden 2012, har ført. De, der stemte for præsident Francois Hollande, havde håbet på en anden kurs end den, som hans hårde konservative forgænger, Nicolas Sarkozy, førte.
I stedet har vi set en fortsættelse af den samme arbejderfjendske og racistiske politik. Pensionsrettigheder er igen blevet skåret, arbejdsløsheden er steget fra 2,92 til 3,34 millioner under Hollandes regering, mens indenrigsminister, og nu premierminister, Manuel Valls har stået for en hård linje fra politiets side og fodret anti-roma og islamofobisk racisme. PS-vælgere blev hjemme i massivt omfang den 25. maj.
Både det mainstream borgerlige UMP og PS har givet FN en legitimitet, som er blevet forstærket af den positive mediedækning. I februar gav den populære BFM nyhedskanal 43 procent af sin politiske sendetid til FN.
Det har været et hårdt år for venstrefløjen. I 2010 strejkede og demonstrerede millioner af arbejdere mod Sarkozys angreb på pensioner. Bevægelsen endte i et bittert nederlag, men vreden kom i stedet til udtryk ved stemmeurnerne med Hollandes sejr.
Med skuffelsen kom forvirringen, især da de store fagforeninger indtog en uklar holdning til PS-regeringen. Det åbnede et rum til højre.
Modstand mod legalisering af homoseksuelle ægteskaber – en af ??Hollandes få progressive reformer – fik hundredtusinder af mennesker til at gå på gaden under ledelse af den yderste højrefløj, mens de mest konservative dele af den katolske kirke stod for den praktiske organisering.
Selv om flertallet af den franske befolkning går ind for lige rettigheder og var forfærdede over genopblusningen af ??homofobi, så organiserede venstrefløjen ingen seriøs modstand på spørgsmålet, men fokuserede i stedet på rent økonomiske spørgsmål.
Ingen grund til fortvivlelse
Selv om vi skal erkende nederlagets omfang, så er det også vigtigt at have et klart blik for dets begrænsninger, og for vores evne til at slå fascisterne tilbage.
Der er stadig en kløft mellem FN’s vælgermæssige styrke og dens organisatoriske styrke. Partiet har manglet stabile kadrer, siden en dyb krise splittede partiet i 1999. Selv om det har opbygget sit netværk i nogle områder, er det fraværende eller svagt i det meste af landet.
Et tegn på dette var problemet med at finde kandidater i mange byer til dette års lokalvalg. Den kendsgerning, at antallet af sofavælgere var rekordhøjt, er også vigtig.
En illustration af begge disse faktorer er arbejderbyen Argenteuil i Paris’ forstæder, hvor store dele af befolkningen er sorte eller af nordafrikansk afstamning. Dér blev FN det største parti med 23 procent af stemmerne.
Det lyder forfærdeligt, men det repræsenterer kun 3.882 stemmer ud af en befolkning på over 100.000 mennesker, og tre gange færre stemmer end Socialistpartiets kandidat fik ved borgmestervalget i marts.
Dengang kunne FN ikke finde 55 tilhængere, som var villige til at være kandidater ved kommunalvalget. Det viser, at FN’s vælgere stadig i overvældende grad er passive og partistrukturerne svage.
Et andet tegn på dette er, at til deres årlige nationale rally mødte 5.000 tilhængere kom for at høre partilederen Marine Le Pen. Dette skal ses i forhold til, at 100.000 fagforeningsfolk demonstrerede samme dag i hele Frankrig.
Det er også sådan, at selv om der ikke er en landsdækkende anti-fascistisk masseorganisation, har FN måttet se sig konfronteret med stribevis af lokale protester.
I hundredvis demonstrerede i Grenoble, Sotteville-lès-Rouen, Blois og mange andre byer mod FN. I de fleste tilfælde blev demonstrationerne indkaldt af kollektiver af aktivister fra Nyt Antikapitalistisk Parti (NPA), Front de Gauche (Venstrefronten) og antiracistiske organisationer.
Valget er begyndt at udløse en stærkere reaktion. Den 29. maj demonstrerede over 10.000 primært unge mennesker mod FN – indkaldt af et bredt spektrum af organisationer, herunder Socialistpartiets ungdomsorganisation.
Den 7. juni vil en demonstration for at markere årsdagen for mordet på anti-fascisten Clément Meric af en nazistisk bølle være en anden lejlighed til at samle de mange, der ønsker at udtrykke deres afsky.
Den 28.-29. juni vil en konference for Den Landsdækkende Koordination mod den Yderste Højrefløj (CONEX) finde sted. Disse er endnu begrænsede, men vigtige skridt mod en anti-fascistisk massebevægelse. Vi kan slå dem tilbage, og vi er nødt til det.
Oversat fra en artikel i det kommende nummer af Socialist Review, socialistreview.org.uk, af Jørn Andersen
Se også:
SAA 339: Demonstrationer mod Front National over hele Frankrig
SAA 339: Den dag nazisterne blev smidt ud af byen
SAA 339: EU-valg: Nej til angreb på velfærd
SAA 339: Ingen nationale svar på “social dumping”
SAA 339: EU-valg: Venstrefløjen går også frem
SAA 339: EU-valg: Spanien: Indignados kommer i EU-parlamentet
SAA 339: EU-valg: Irland: Et stort skridt frem for venstrefløjen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed