Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 258 – 16. august 2006 – side 10

Israel

10 argumenter imod zionisme

John Rose

Den israelske stats officielle ideologi, zionismen, har været en katastrofe for jøder og arabere. Zionismen ignorerer det historiske faktum, at det tidligere var normen, at der var fredelig sameksistens i Mellemøsten, skriver John Rose, forfatter til “The Myths of Zionism“.

1. Zionismen påstår, at jøderne har ret til at vende tilbage til det land, hvor deres religion, jødedommen, har rødder, for at danne en stat kun for jøder.

2. Landet Palæstina er et vigtigt center for alle de tre store monoteistiske religioner, der har rødder i Mellemøsten – jødedommen, kristendommen og Islam. Ingen af dem kan have et eksklusivt krav på at eje landet.

3. Zionismen påstår, at jøderne blev sendt i eksil, da det romerske imperium overtog det jødiske tempel i Jerusalem i år 70 f.v.t. I virkeligheden levede langt de fleste jøder allerede uden for Palæstina i tiden omkring det romerske imperium.

Der var mange jøder over hele det romerske imperium og andre steder.

Der var et betydeligt jødisk religiøst, kulturelt og handelscentrum i den store egyptiske by Alexandria lang tid før det romerske imperium.

Det store jødiske religiøse centrum i Babylon begyndte 500 år før det romerske imperium og fortsatte i flere hundrede år, efter dette holdt op med at eksistere.

Jøder, der lever blandt ikke-jøder, former det reelle og dynamiske grundlag for den jødiske historie.

4. Zionismen påstår, at det eneste svar på antisemitisme, had mod jøder, i Europa, er at emigrere til Palæstina. Zionismen ser antisemitisme som uundgåelig.

5. Det kristne Europa forfulgte jøder af både religiøse og økonomiske grunde. Jødedommen truede den kristne version af de bibelske historier. Men endnu vigtigere: I Middelalderen i Europa spillede jøderne en meget fremtrædende økonomisk rolle omkring handel.
Det var ikke tilladt for dem at eje jord, men i rollen som købmænd og handelsfolk tjente de de lukkede feudale økonomier. Europas kristne herskere brugte og misbrugte dem.
Jøder blev sommetider tildelt privileger, hvilket vakte enorm harme blandt bønderne. Dette betød dog også, at jøderne blev en perfekt syndebuk for herskere, hvis undertrykkelse af bønderne antændte oprør og større omvæltninger.

6. Oplysningstiden samt de franske og amerikanske revolutioner i det 18. århundrede lagde grunden for, at antisemitismen kunne overvindes. Disse revolutioner garanterede formelle lige rettigheder for jøder, og selv om jøderne var nødt til at kæmpe for disse rettigheder, begyndte de at trives i Vesteuropa.

Den kreative sammenstød mellem befriet jødedom og oplysningstiden skabte nogle af de største tænkere i det 19. og tidlige 20. århundredes Europa – Karl Marx, Sigmund Freud og Albert Einstein.
Europæisk kultur er blevet enormt beriget af det jødiske bidrag.

7. Zionismens virkelige rødder er i Østeuropa. I slutningen af det 19. århundrede boede mere end halvdelen af verdens jøder i den russiske zars smuldrende imperium. Europæisk modernisering truede disse feudale herskere. Revolution truede med at feje dem bort, og jøderne blev igen syndebukke.

Den voldelige og udbredte forfølgelse af jøder blev med bevidst pisket frem af zarerne. Jøderne begyndte at emigrere, især til Vesteuropa og USA, men en meget lille del af dem accepterede zionisternes voksende appel og flyttede til Palæstina. Disse jøder udgjorde kernen i de zionistiske bosættelser. Zionismen var en koloniserende bevægelse, støttet af de vestlige imperialistiske magter.

8. Der findes ikke koloniserende socialisme. De zionistiske bosættere begyndte at fjerne de arabiske bønder, der havde dyrket jorden i århundreder. Kibbutz-“kommunerne“ var kun for jøder.
Zionismen er også et produkt af vestlig imperialisme.

England besatte Palæstina som følge af dets sejr i 1. Verdenskrig. De zionistiske bosættere blev et middel til at sikre dets styre.

Som Winston Churchill, der på det tidspunkt var koloniminister, sagde i 1921: “Zionismen er god for jøderne og for det britiske imperium.“

Efter 2. Verdenskrig blev USA den dominerende magt i regionen og støttede Israel.

Som den amerikanske præsident Ronald Reagan forklarede det i 1981: “Med et militær, der har kamperfaring, er Israel en magt i Mellemøsten, som faktisk er til gavn for os. Hvis der ikke var et Israel med den militære magt, var vi nødt til selv at levere den magt.“ I slutningen af det 20. århundrede havde USA brugt over 100 milliarder dollars på at støtte Israel.


9. Det nazistiske holocaust kan ikke legitimere jødernes eneret til deres eget land i Palæstina. Israels frihedserklæring i 1948 bruger specifikt holocaust som en grund til at gøre netop dette.

Samme år blev næsten en million palæstinensere tvunget til at forlade deres hjem for at bane vejen for den jødiske stat. Med andre ord blev palæstinenserne tvunget til at betale for det europæiske slagteri under 2. Verdenskrig.

Den jødiske stat hviler på denne udelukkelse af den palæstinensiske arabiske befolkning. Dette er dens ultimative brist – en fejltagelse, der er nødt til at blive nævnt i enhver blivende fredsforhandling. Zionisterne bruger holocaust som ideologisk og moralsk afpresning for at retfærdiggøre deres røveri af palæstinensisk jord. Dette er et alvorligt misbrug af mindet om en af de værste forbrydelser i historien.

Zionismen forhindrer en bilæggelse af striden mellem arabere og jøder, men en sådan aftale er helt sikkert mulig.

10. Den zionistiske statsstruktur forhindrer en reel fred, fordi den giver privilegier til jøder på arabernes bekostning. Arabiske-jødiske relationer var meget bedre før ankomsten af de zionistiske bosættere, og vi har meget at lære fra denne tidlige historie.

Selv den højreorienterede intellektuelle Bernard Lewis anerkender det, som han kalder en islamisk-arabisk-jødisk “symbiose“, i den islamiske civilisations kulmination, en opblomstring af relationer mellem de to folkeslag og en fælles islamisk-jødisk kultur.

Og vi har endda glemt, hvor kraftig den jødiske tilknytning til de arabiske lande var i forrige århundrede. I Irak efter 2. Verdenskrig var der en masseopstand mod den britisk-styrede monarkistiske regering. Mange unge irakiske jøder deltog, endda så mange, at zionisterne indrømmede, at dette var en “æra af broderskab“, hvor selve ideen om at emigrere til Palæstina virkede som en fjern ide.

Desværre blev bevægelsen nedkæmpet og zionisterne, amerikanerne og briterne og den irakiske regering gik i gang med at tvinge Iraks gamle jødiske befolkning til at emigrere. Det er en af de mindre kendte tragedier i sidste århundrede.

Tidligere i århundredet havde ikke mindre end en tredjedel af de 100 bedste irakiske musikere været jøder. Her er der glimt af håb fra en mindre kendt fælles arabisk-jødisk fortid, glimt, der ikke desto mindre kan hjælpe med at kaste lys på en meget anderledes fremtid.

Oversat fra Socialist Worker af Jakob Hansen
Copyright www.socialistworker.co.uk

Se også:
SAA 258: Det mener vi: Kan FN skabe fred?
SAA 258: Libanon: Støt Hizbollahs forsvar af Libanon
SAA 258: Libanon: Støtte til ikke-socialistiske kræfter?
SAA 258: Israel: Grundlagt på etnisk udrensning
SAA 258: George Galloway: “Det er rigtigt af Hizbollah at bekæmpe zionistisk terror“
SAA 258: George Galloway: “Det er rigtigt af Hizbollah at bekæmpe zionistisk terror“
SAA 258: Demonstration i København: Våbenhvile nu
SAA 258: Demonstration i København: Våbenhvile nu
SAA 258: Forfatteren til „Sofies Verden“ Jostein Gaarder:: “Vi anerkender ikke længere staten Israel“
SAA 258: Forfatteren til „Sofies Verden“ Jostein Gaarder:: “Vi anerkender ikke længere staten Israel“

Flere artikler fra nr. 258

Flere numre fra 2006

Se flere artikler om emnet:
Israel
Zionisme

Se flere artikler af forfatter:
John Rose

Siden er vist 6304 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside