Socialistisk Arbejderavis
Nr. 266 – 14. marts 2007 – side 9
Læserbrev
Jeg ønsker at brænde, bare ikke biler!
Tea Elkjær Andersen
Eksplosioner af vrede unge breder sig som ild i et stråtag. Hvert skridt magtens mænd tager, synes blot at hælde mere benzin på bålet. Horder af håbefulde unge besætter gaderne i ytringsfrihedens navn. De længes efter frihed til kreativitet og alternative tanker. Nogle få er skyld i flyvende brosten, mens andre kun ønsker at støtte retten til at være.
Det har ulmet i en rum tid nu, men hvad nu synes som en borgerkrig er denne generations ungdomsoprør. Et oprør mod ret og uret. For kan man virkelig forære et stort projekt væk, der ikke sår ens eget navn på? Kan man tillade sig ikke at lytte til en kultur, der har værdi og betydning for Danmarks hovedstad?
Hvis nogle har opført sig tåbeligt eller håbløst er det ofte et råb om hjælp og frustration. Det giver opmærksomhed og dette r netop det de har brug for. Hvis folk ikke råber op, vil problemet aldrig blive løst. Hvis de unge mennesker bare havde taget afsked og draget hver sin vej, ville der end ikke i fremtiden komme en grobund for kreativitet og sammenhold.
Jeg vil gå så langt som at sige, jo længere problemet bliver ignoreret, desto stærkere og mere kritiske vil de unge mennesker blive. Dermed bliver problemet blot sværere at løse og tro mig, kernen vil kæmpe til og for løsningens komme.
Da troens hænder slukkede lyset i tusindvis af håbefulde unges øjne. Håbet om at generobre deres hidtil magiske hjemsted. Følte jeg svigt og afsavn af et endnu ukendt værested. Et afsavn af frihed, lighed og velfærd. Et svigt fra de øvre magter og de flyvende brosten.
Jeg kan hverken svare eller forsvare det folk har gjort i dette henseende. Men følgende vil jeg dog sige: Her sidder jeg i Odense, hjælpeløs og sørgende. Har trang til at tage min egen kamp i det nye ungdomsoprør. Men samtidig tør jeg ikke risikere større skader i form af flasker eller politistave. Jeg vil dog aldrig tøve med at ytre mig om denne sag.
Unge brændende hjerter, viser at ildsjæle, kæmper til det yderste. At ytringsfriheden må og skal tages i brug. Især om netop dette emne. Men visse ildsjæle tager kampen for langt ud, det at kæmpe uden for reglerne, kan modgøre kampens egentlige formål. Men kampen vil blive kæmpet. Tusinde af unge hjerter der intet andet ønske end et fristed må ikke blive overhørt. Hvis magtens ører nægter at lytte, vil velfærden ikke længere være en selvfølge i Dannevang.
Dagen hvor denne subkultur igen bliver accepteret og bliver beskikket et værested vil være en glædens dag. Først da vil roen falde over købstaden. Da vil lyset brænde en ny og bedre fremtid i møde ikke blot for det tilkomne ungdomshus, men også det omgivelser vil møde varme fra mennesker i et undervurderet miljø og ikke fra bål i byens gader.
Tea Elkjær Andersen, Odense
Se også:
SAA 266: Det mener vi: En bevægelse større end Jagtvej 69
SAA 266: Kampen om Ungeren
SAA 266: Ungdomshuset: Kampen dag for dag
SAA 266: Socialister og voldelig kamp
SAA 266: Interview med anholdt: “Vi forlænger bare anholdelsen, så du kommer til at sidde her i 3 dage ... hahaha”
SAA 266: Interview med Lau Malling: “Jeg blev hånet og svinet til”
SAA 266: Interview med Benny Gundersen: “Det var utroligt krænkende”
SAA 266: Tegneserie: Überdanmark
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed