Der er lagt op til konflikt på skoleområdet ved overenskomstforhandlinger til foråret. Skolerne kommer til at stille større krav til kommunernes økonomi de kommende år. Børnetallet stiger igen efter en årrække med små årgange, med ikke mindre end 17.000 i forhold til 1989. Kommunernes økonomiske bloktilskud fra staten stiger derimod ikke tilsvarende.

På trods af at fødselstallet for seks år siden indvarslede dette problem, har kommunerne lukket skoler, og staten har ikke sørget for at uddanne lærere nok. Nu leder stat og kommuner efter nogen til at betale gildet. Der skal skaffes plads både økonomisk og fysisk til det stigende antal børn. Det bliver børnene og lærerne, som skal betale, hvis det står til magthaverne.

Bo Kjems, kontorchef i Undervisningsministeriet siger: "Vi anbefaler kommunerne at gennemføre svagt stigende klassekvotienter, så der bliver råd til for eksempel nye materialer."

Men det er allerede sket over de seneste 10 år, hvor børnetallet stadig var relativt lavt. En opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at landsgennemsnittet for klassekvotienter i skoleeåret 1986/87 var 18,1 elev pr. klasse, i 1996/7 var den 18,6. Da det er et landsgennemsnit, er det klart, at der er områder, som er hårdt belastet af denne stigning. I storbyområderne er kvotienten oppe på lovens maximalt tilladte: 28 børn i hver klasse, selv om mange klasselokaler kun er bygget til kunne rumme 22.

Børnene skal altså betale for kommunernes problem med højere støjniveau, ringere hjælp fra læreren, som ikke kan nå alle osv. Lærerne skal arbejde mere for den samme løn. Kravet fra arbejdsgiverne er, at lærerne skal undervise i en større del af den samlede arbejdstid. Det kræver de uden at angive, hvad lærerne så skal lade være med.

Lærerne har 45 minutters forberedelse (F-tid) pr. 45 minutters undervisningslektion (U-tid). Derudover er lærernes øvrige opgaver regnet ud i aftalte time-akkorder (Ø-tid); forældremøder, skole-hjemsamtaler, kurser, lejrskoler, pædagogiske rådsmøder, fagudvalgsmøder og en lang række andre opgaver, uden hvilke skolen ikke kunne fungere.

Derfor er det F-tiden, arbejdsgiverne ønsker forkortet. I F-tiden ligger der opgaver ud over forberedelse af den egentlige undervisning. Der ligger teammøder med kolleger, der har samme klasse. I F-tiden ligger også opsøgning af materiale, aftaler med ekskursionsmål osv. I frikvartererne har lærerne opsyn med eleverne, og dette hører også under F-tiden.

Finansminister Mogens Lykketoft påstår: "Den pædagogiske udvikling har gjort de nuværende aftaler utidssvarende." Det forholder sig omvendt. Det er blevet mere nødvendigt med grundig forberedelse af undervisningen, idet Folkeskoleloven fra 1993 kræver, at der undervises ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger. Med 28 elever i klassen er det klart, der går en del tid med forberedelse af undervisningen i forhold til den enkelte elev.

Forberedelse

Et andet krav fra arbejdsgiverne er, at de "rutinerede" lærere ikke behøver så meget forberedelsestid som de nye. Det forslag er i hvert fald ikke i tråd med den pædagogiske udvikling, som har ændret undervisningsbegrebet betydeligt. Lærerens opgave er ikke, som i Lykketofts skoletid at fylde viden i hovedet på børnene. Dels lærer de mere ved at finde den selv, og dels fornys den samlede viden om alle emner hele tiden i dag, i kraft af den teknologiske udvikling. Det er simpelthen umuligt at nøjes med, hvad læreren ved, hvis man vil lære noget. I stedet kræver det endnu mere forberedelse end den gamle ordning.

For at kunne slippe godt fra at jorde en stor gruppe arbejdere på den måde, må arbejdsgiverne gøde jorden med propaganda. I Finansministeriets udspil til overenskomstforhandlingerne står der, at danske lærere gennemsnitligt kun bruger mellem en femtedel og en tredjedel af deres samlede arbejdstid til egentlig undervisning. Det er usandt. Selv hvis man går ud fra det forældede underviserbegreb som siger, at læreren kun arbejder med undervisning, når han eller hun står i klassen i løbet af de 45 minutter en lektion varer, opnår man et langt højere gennemsnit.

De 46 arbejdsuger resten af arbejderklassen arbejder, er for lærernes vedkommende presset sammen til 40. Det giver nogle meget stressede hverdage, hvor de fleste lærere oplever at skulle til ét eller flere møder/kurser om ugen, som er placeret sent eftermiddag eller aften. Lærere er i princippet til rådighed for deres arbejdsgivere fra 8.00 til 22.00.

Finansministeriet skriver, at det fremover skal være den lokale ledelse af skolerne, som tilrettelægger lærernes arbejdstid. Det gør de allerede i vid udstrækning. Der gives ikke ventepenge eller anden gene-godtgørelse for den delte arbejdstid. Ikke mange andre arbejdergrupper ville acceptere dette. Friheden i valg af metode og i hvornår og hvordan man forbereder undervisningen er det, der får lærerne til at fortsætte.

Når arbejdsgiverne nu vil fjerne den sidste rest, er det klart, lærerne bliver vrede. Derfor bliver der højst sandsynligt også konflikt til foråret, når lærernes overenskomst skal genforhandles. Meldingerne fra alle Danmarks Lærerforenings lokale overenskomstmøder i efteråret var, at blev der pillet ved F-faktoren, skulle der kæmpes for det.

Udfaldet af strejken kommer til at afhænge af lærernes styrke organisatorisk og politisk. Organisatorisk i form af, at alle lærere inddrages i arbejdet. En topstyret bureaukratisk strejke har ingen chance. Politisk ligger udfordringen i at tilbagevise de propagandistiske løgne som arbejdsgiverne fører til torvs og at inddrage andre arbejdergrupper i støtten til lærerne.

Dorte Lange
Tillidsrepræsentant, Ny Holte Skole

Toppen af siden

www.socialister.dk – 23. november 2024 kl. 18:04

Socialistisk Revy nr. 11 jan 1999

Temasider

Nr. 11

Hovedmenu

Socialistisk Revy nr. 11 – Side 8-9 – Januar 1999

Folkeskolen:

På vej mod konflikt

Forberedelse

Socialistisk Revy nr. 11
jan 1999