[ Socialistisk Revy nr. 11 ]
Socialistisk Revy nr. 11
jan 1999

Socialistisk Revy hjemmeside

 

Forside

Simpel søgning

Udvidet søgning

Vis numre

 

Temasider

Temaer

 

Indhold nr. 11

Udskriv artikel

 

Nr. 11

Side 1
· Nej til Nyrups arbejdsgiverpolitik

Side 3
· Kampprogram for et solidarisk samfund

Side 4
· Hospitalskaos
· Tillid til Lykketoft?
· Simonsens menneskejagt
· Den hvide mands byrde
· Er der ikke råd?
· Prisfuskerne

Side 5
· Privat effektivitet
· Simonsens forbilleder?
· Arbejdsgiverne indrømmer fusk
· Nyt løftebrud på vej
· Dræb med et smil
· Studenteroprør

Side 6
· Tilpasning til liberalisme gav bagslag

Side 7
· Begyndelsen til enden for Socialdemokratiet?

Side 8
· Kommer der nye indgreb?
· På vej mod konflikt

Side 9
· "Nu er det nok!"

Side 10
· Skandale på Scandlines
· Forfølger flygtninge

Side 11
· Derfor elsker markedet Euro'en

Side 12
· En iscenesat konflikt

Side 13
· Nedlæg NATO

Side 14
· 1998: Liberalismens nedtur

Side 16
· Trotskijs aktionsprogram: Fra isolation til revolution

Side 18
· Kampen for arbejdermagt

Side 21
· Amerikas Uforenede Stater

Side 23
· 13.000 års historie

Side 24
· Modstandens teori

Side 25
· Video: Filmen du ikke må se for Big Mac
· Den kolde krig (DR2)

Side 26
· Den revolutionære tradition siden Trotskij

Side 27
· Efterlønsaktion i Århus

Side 28
· Sexmisbrugshysteri

 

Hovedmenu

Internationale Socialisters Ungdom

Socialistisk Arbejderavis

Arkivet

Links

English version

   

Socialistisk Revy nr. 11 – Side 13 – Januar 1999

Udskriv

Gør verden mere fredelig:

Nedlæg NATO

"For at sikre freden er vi nødt til at have en stærk international alliance, som til hver en tid kan rykke ud, hvis verdenssamfundet bliver truet." Dette er et argument, som fortalerne for NATO til enhver tid vil bruge, bl.a. til at øge det danske militærbudget fra det allerede store årlige beløb på 16 mia. kroner. Og det lyder da umiddelbart også glimrende, hvis det da ikke var fordi, at det er hamrende ukorrekt.

NATO's virkelige rolle er ikke at sikre verdensfreden, men at beskytte vestlige ressourcer og handelsinteresser. Her i 1999 skal Polen, Tjekkiet og Ungarn indlemmes i NATO. Dette vil tydeligvis ikke skabe et mere stabilt forhold til mange af de gamle Warszawapagtlande, især Rusland, men skal udelukkende tjene som militær sikring af de nye markeder, som skal udnyttes efter stalinismens fald.

Den almindelige befolkning i disse lande vil komme til at betale en kæmpe regning, når de gamle våbensystemer skal opdateres og tilpasses efter vestlig standard. Dette vil betyde milliarder brugt på militær, i lande hvor levestandarden i forvejen er af tvivlsom karakter.

Sammenlagt bruger Storbritannien, Frankrig og Tyskland over 700 mia. kr. på militær om året, og USA's forsvarsbudget er helt oppe på 1690 mia. kr. om året. Efter den kolde krigs afslutning er argumentet, at de enorme summer er nødvendige for at kunne begrænse den såkaldte "internationale terrorisme", hvilket vi bl.a. så under bombningerne af Sudan og Afghanistan – to af verdens fattigste lande, der pludselig var blevet udset til at være verdenssamfundets fjende nr. 1.

Et andet eksempel er Tyrkiet. Den vestlige verden bruger bl.a. bombningen af kurderne som undskyldning for hårdhændet at opretholde flyveforbudszonerne over Irak, men denne bekymring over kurderne gælder tilsyneladende ikke Tyrkiet, som næsten dagligt bomber løs i stor stil. Da Tyrkiet er medlem af NATO, vælger man at se den anden vej.

Et andet aspekt er den meget magtfulde våbenlobby. I USA er der allerede planlagt fremstillingen af tre nye avancerede militærfly til en værdi af 350 mia. dollars, og i Europa har England, Tyskland, Italien og Spanien brugt milliarder på udviklingen af Eurofighteren. Alt dette bliver i sidste ende finansieret af skatteborgernes penge, der ryger direkte i lommen på de store våbenfirmaer. Alene i Danmark skal der bruges flere hundrede millioner på at forbedre ubåde. Om de skal sættes ind mod norske fiskere eller svenske vandskiløbere, må stå hen i det uvisse.

NATO har tusinder af liv på samvittigheden. Adskillige diktaturer og rædselsregimer er blevet støttet, hvis det har været til fordel for den vestlige økonomi. Det tragikomiske ved fx Golfkrigen er, at Iraks våbenlager – både det konventionelle og det kemisk/biologiske – er købt i vesten hos bl.a. England. På daværende tidspunkt var det Iran, der var hovedfjenden, og vestlige våbenproducenter tjente fedt på krigen.

Men sikringen af "freden" indadtil er et ligeså vigtigt punkt for NATO. Kuppene i Grækenland og Tyrkiet, i 1967 og 1981, skete med godkendelse af NATO-magterne, og retningslinier for militær bekæmpelse af opstande i medlemslandene er et vigtigt punkt. Under Påskestrejkerne i Danmark i 1985 undersøgte daværende justitsminister Erik Ninn Hansen muligheden for at indsætte NATO-styrker, hvis strejken skulle udvikle sig.

Rasmus Keis

 

 

www.socialister.dk – 16. juli 2024 kl. 09:06