Socialistisk Arbejderavis
Nr. 293 – 8. december 2009 – side 8
Klimatopmøde for folket – en guide for klima-aktivister
Under klimatopmødet i København foregår der meget andet end de officielle forhandlinger mellem politikere, embedsmænd og multinationale virksomheder i Bella Centret. For klimaaktivister fra hele verden er COP15 nemlig en anledning til at mobilisere flere til kampen, protestere i gaderne og diskutere klimaproblemer, løsninger og opbygningen af en stærk international klimabevægelse.
Klimaforum09 i DGI Byen danner den vigtigste ramme for en folkelig debat under topmødet. Her er der både mulighed for at uddanne sig selv og hinanden i de tekniske aspekter, for at diskutere de politiske konsekvenser og sammenhængen med andre spørgsmål og problemer og ikke mindst for at debattere opbygning, taktik og strategi for de folkelige klimabevægelser.
For folket og bevægelserne bliver det ikke kun ved snak under topmødet. En lang række aktioner, demonstrationer og happenings, planlagt af en bred vifte af bevægelser og organisationer skal vise magthaverne, at vi almindelige mennesker kræver hurtigt, effektiv og retfærdig handling mod klimaproblemerne nu!
Denne guide giver en beskrivelse af de vigtigste begivenheder på den folkelige scene i forbindelse med topmødet. Både dem der sker på gaden og til møder i DGI-byen.
Klimaforum09 7.-18. december i DGI Byen i København
Klimaforum09 er folkets og bevægelsernes topmøde. Fra mandag den 7. til fredag den 18. december danner det rammen om omkring 200 oplæg og debatter, 50 udstillinger, 30 klimafilm, musik, teater og meget mere.
Mens FN’s officielle klimakonference i BellaCenter er forbeholdt politikerne og deres embedsmænd, er Klimaforum09 åbent for alle, som har lyst til at være med til at skabe en socialt retfærdig og bæredygtig fremtid.
Der er interessante og vigtige debatter om mange emner og spørgsmål. Socialistisk Arbejderavis bringer her en omtale af enkelte af dem vi mener er særligt anbefalelsesværdige.
Læs mere og se hele programmet på www.klimaforum09.org.
IS tendensens offentlige møde
lørdag den 12. december kl. 20.00
Climate Change and Revolution
Oplæg v. Jonathan Neale, (SWP) og andre oplægsholdere.
Lørdag den 12. december er dagen for topmødets største demonstration. Den dag vil mange internationale medlemmer af IS Tendensen derfor være i København og vi indkalder derfor til et internationalt offentligt møde arrangeret af IS Tendensen. Mødet vil fokusere på vigtigheden af at revolutionære socialister engagere sig i klimakampen gennem de bredest mulige bevægelser og bringer argumenter om socialisme og et opgør med det kapitalistiske system ind i disse. En glimrende mulighed for at møde Internationale Socialister fra mange andre lande og deltage i en debat om sammenhængen mellem klimaproblemerne, det kapitalistiske system og kampen for socialisme.
“Climate change and conflicts: the danger of future wars“
søndag den 13. december kl. 15:15
Arr.: Nej til Krig.
Ifølge FN blev 20 millioner mennesker i 2008 hjemløse pga. katastrofer relateret til klimaforandringer. Uden drastisk og hurtig handling mod klimaforandringerne vil fremtiden byde på endnu flere oversvømmelser, tørker, sultkatastrofer og vandmangel, hvilket vil tvinge millioner af fattige på flugt og skabe krige og konflikter om de sparsomme og forsvindende ressourcer og landområder. Klimaforandringernes sammenhæng med krig og konflikter er derfor åbenlys og da Nej til Krigs møde er det eneste om emnet på Klimaforum09 er det bestemt et af de møder man bør prioritere at komme til.
“Capitalism and the climate crisis: Left alternatives“
søndag den 13. december kl. 16.15
Arr. Enhedslisten
Dette møde overlapper desværre mødet om klimaforandringer og krig. Ikke desto mindre er det også et af de møder, der i høj grad er værd at fremhæve. Enhedslisten har inviteret europæiske venstrefløjspartier, repræsentanter for det globale syd og fagbevægelsesfolk til en debat om den yderste venstrefløjs syn på klimakrisen og om dens rolle, politik og strategi i klimakampen. Den revolutionære venstrefløj har en vigtig rolle at spille i opbygningen af en stærk international klimabevægelse og en antikapitalistisk strømning i denne, og det er derfor nogle vigtige spørgsmål for den fremtidige klimakamp som Enhedslisten her inviterer til debat om.
Reclaim power – Peoples Assembly, 16. December.
Start ved Tårnby Station kl. 8.00
Climate Justice Actions demonstration den 16. december tegner til at blive den deltagermæssigt næststørste protest under topmødet. Aktion vil forsøge at bringe en lang række af antikapitalistiske emner sammen.
Målet er at trænge ind på FN-området ved Bella Centret og skabe et rum for de stemmer, der ikke bliver hørt i Bella Centret. Op til 200 delegeret fra selve Bella Centret vil deltage i folkemødet. Aktionsformen er en ikke voldig civil ulydighed og demonstranterne vil prøve at presse sig igennem politikæderne og ind på FN-området.
Det er den eneste demonstration der sætter fokus på at eliten på møde ikke handler på folkets vejede og at deres legitimitet er tvivlsom. Og det er den eneste aktion der er bevidste om nødvendigheden af at konfrontere magten, for at opnå reale klimaforbedringer, derfor er det er det en demonstration som alle antikapitalister skal støtte op om og mobilisere til.
Folkelige protester under klimatopmødet
Ud over de vigtige møder og debatter på Klimaforum09 er der også en række muligheder for sammen med mange andre mennesker fra hele verden at gå på gaden og vise verdens ledere, at der er et stort folkeligt krav om drastisk klimahandling nu. Demonstrationer og lignende under topmødet skal ikke kun tjene til at lægge pres på COP15-forhandlerne her og nu. Det skal også vise beslutningstagerne at der fortsat vil være et folkeligt pres for handling efter topmødet. Magthaverne skal vises at de også fremover vil blive mødt af stærke folkelige bevægelser som vil kræve handling lokalt, nationalt og globalt.
Demonstrationerne skal også bruges til at styrke de eksisterende bevægelser, både ved at være en god og motiverende politisk oplevelse for dem der deltager og ved skabe opmærksomhed i resten af befolkningen omkring klimaproblemerne og om at der er folkelige bevægelser, der mobilisere omkring at løse dem.
Alt dette kan kun opnås hvis det lykkes at skabe et rum og et udtryk der virker tiltrækkende på den bredest mulige skare at mennesker, der ønsker hurtig og effektiv handling på klimaområdet.
Her bringes en kort beskrivelse af tre af de vigtigste demonstrationer i København under topmødet.
12. december – Global day of action
Den store folkelige demonstration den 12. december kl. 13 i København. Planet first – people first.
Dette er den absolut vigtigste begivenhed under topmødet. Demonstrationen den 12. december kl. 13 fra Christianborgs Slotsplads til Bella Centret bliver topmødets største og bredeste begivenhed med mange internationale deltagere. Demonstrationens officielle grundlag er et krav om hurtigt, retfærdig og effektiv handling, og om at den vestlige verden tager det største ansvar.
Det brede grundlag har tiltrukket et hidtil nærmest uset stort antal anbefalere i skrivende stund er der ovre 470, fra 64 lande – heriblandt over 100 danske, som spænder fra klimaorganisationer over udviklingsorganisationer til fagforeninger og politiske partier.
System change not climate chance
Samtidig er der parolefrihed på demonstrationen og dermed mulighed for at fylde de generelle rammer ud, med bl.a. mere radikale socialistiske budskaber. Dette kan bl.a. ske gennem den store og farverige antikapitalistiske blok, System Change – Not Climate Change, hvori IS Tendensen vil have en underblok.
Dette er dagen hvor klimabekymrede mennesker fra alle baggrunde kan mødes til en stor fælles, festlig, folkelig og fredelig demonstrationen og er derfor et must for klimaaktivister fra hele landet.
I en række byer landet over arrangeres der desuden billig fællestransport til demonstrationen og der er således ingen undskyldning for ikke at komme med. Læs mere, bl.a. om transport fra provinsen, på www.12dec09.dk.
The Human Flood
Fordemonstration den 12. december kl. 10 fra Halmtorvet i København
Friends of the Earth International (FOEI) arrangerer denne fordemonstration til People first -Planet First, som frem for alt skal sætte fokus på nødvendigheden af global retfærdighed i forhold til klimaproblemerne og løsningerne. The Flood medbringer vidneudsagn, videoer, billeder og historier om flok i verden der i dag er ramt af klimaforandringer. Fra Halmtorvet går demonstrationen til Christiansborgs Slotsplads, hvor FOEI slutter sig til System Change – not climate change blokken i den store demonstration. Se mere på www.foei.org.
Følg med ...
Se mere om klimatopmødet og protesterne mod
www.modkraft.dk
www.12dec09.dk
www.climate-justice-action.org
www.klimaforum09.org.
Se også:
SAA 293: Reclaim Power – Pushing for Climate Justice
SAA 293: København: Forræderiet
SAA 293: København: Den nye globale bevægelse
SAA 293: Fra “The Battle of Seattle“ til klimatopmøde
SAA 293: Klimakamp efter topmødet
SAA 293: Klimatopmøde uden resultater: Vi må selv kæmpe for CO2-reduktioner
SAA 293: Tør vi lægge vores fremtid i hænderne på FN?
SAA 293: Hvorfor kan klimakrisen ikke løses på markedets præmisser?
SAA 293: Det mener vi: De falske løsningers tid er forbi
SAA 293: Verdens ledere redder ikke klimaet: Vores magt kan redde kloden
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe