Socialistisk Arbejderavis
Nr. 293 – 8. december 2009 – side 9
Reclaim Power – Pushing for Climate Justice
Jesper Juul Mikkelsen
Jesper Juul Mikkelsen har talt med David Balleby Rønbach, der er aktivist fra Climate Justice Action (CJA), for at høre mere om CJA og hvad planerne er under topmødet.
CJA er et netværk, som havde deres første forsamling i 2008 efter et internationalt opråb, som cirkulerede verden rundt, og som handlede om, at vi ikke tror på markedsløsninger, og vi tror ikke på, at vi kan have uendelig vækst på en lille planet – altså et netværk baseret på et relativt radikalt call out.
Man kan sige, at CJA er det tætteste vi kommer på en form for institution blandt de forskellige grupper, som hidtil har kæmpet klimakampen lokalt eller hver for sig, men nu er begyndt at identificere en fællesgrund, hvor en hel masse forskellige bevægelser begynder at føle, at man har nok samhørighed til at danne en form for netværk.
CJA består i dag af alt lige fra nordamerikanske venstreorienterede NGO’ere over oprindelige folks bevægelser i Sydamerika og bondebevægelser fra Brasilien og Thailand til venstreradikale grupper fra Nordeuropa. Grupper som alle har identificeret, at klimatruslen er et strukturelt problem, og at man ikke kan adskille klimatrussel og kapitalisme. I CJA har vi så taget det et skridt videre, da vi er begyndt at lave aktivisme sammen, og vi har en del ting vi er fælles om, eksempelvis en fælles pressegruppe og fælles aktioner.
Hvordan har I oplevet optakten til klimatopmødet?
Der har i det hele taget været en meget kraftig og sammenhængende diskurs i medierne, som handlede om at dæmonisere. For mere end et år siden begyndte de allerede med de her “politiet-træner-til-klimatopmødet-videoer“ hvor de gennemdramatiserede topmødet med et upolitisk fokus på sammenstød på gadeplan, og de forsøgte at skabe et billede af demonstranterne som nogle, der kun var interesserede i vold. Det var tydeligt, at der var lagt i ovnen til et eller andet, og så kom den her lømmelpakke som den naturlige følge af deres skræmmekampagne.
I forlængelse af det, hvad vil du sige til dem som siger: “Jeg er ikke sikker på at jeg tør at demonstrere“?
For det første tror jeg, at man skal forstå at tiltag som lømmelpakken, handler om at skræmme folk væk fra at demonstrere, og det er jo lige netop derfor man skal gå ud og demonstrere. Det er jo netop der, det bliver vigtigst.
Det er den ene side af det, men den anden side er, at hvis man følger med i den seneste videnskab, har vi god grund til at være bange. Vi skal være rigtig bange for klimaforandringerne! Udsigten til at få nogle bøder eller nogle dage i spjældet sammenlignet med den katastrofe der på vej, der synes jeg, vi skal være meget mere bange for katastrofen.
Til demonstration d. 16. december er det da rigtigt, at I vil bryde ind i Bella Centret, som dele af pressen siger?
Demonstrationen d. 16. december hedder Reclaim Power – Pushing for Climate Justice, og selvfølgelig har en sensationalistisk presse fokuseret meget på vold. Det politiske vi vil er, at vi vil trænge ind på konferenceområdet, og vi vil gøre det ved hjælp af civil ulydighed og konfrontativ ikke-vold. Vi vil forstyrre konferencen inden for murene, men ikke ved at bryde ind i Bella Centret. Det er rigtigt, at vi vil forsøge at afbryde sessionerne indenfor, men det vil vi gøre ved, at mange af vores venner der er indenfor vil aktionere og så gå ud fra mødet, for at lave det som egentligt er målet; nemlig at lave et People’s Assembly uden for murene på FN-området.
Nogle på venstrefløjen vil sige, at jeres aktion d. 16. er for radikal, og at I skræmmer folk væk. Har I tænkt over det?
Ja, det har vi selvfølgelig. Hele CJA er et væld af forskellige bevægelser, taktikker og aktionsformer, og der vil altid skulle indgås en eller andet form for kompromis. Det vi skal huske er, at det er en ikke-voldelig aktion, og jeg tror ikke, der er nogen der vil komme til skade den dag.
Men på den anden side mener jeg, at konfrontationen er nødvendig for at animere det modsætningsforhold, som eksisterer mellem dem indenfor, der har magten, og så os udenfor der ikke bliver hørt.
Vi prøver ikke at sige, at vi er folket, men vi prøver på at sige, at vi er de sociale bevægelser, der eksisterer, fordi vi ikke er repræsenterede i det politiske system. Og vi prøver at sige at man lytter mere til kapitalens interesser, end man lytter til dem, som bliver påvirket af klimaforandringerne.
Så det er ikke fordi vi vil ind og være en del af deres cirkus, men vi vil overtage deres cirkustelt. Vi vil generobre magten til at kommunikere, for det er der deres primære magt ligger; nemlig at det er dem, der får lov at tale til befolkningerne. Vi mener der er rigtig mange ligesom os, der ikke får en stemme i forhold til klimaproblematikken, og vi mener ikke vi kan erobre det vi vil erobre, nemlig den opmærksomhed som tilkommer os alle udenfor, ved at stå på en mark langt væk fra topmødet og holde et møde. Vi bliver nødt til at intervenere i deres legitimering af falske klimaløsninger.
Efter planen vil folkemødet mellem demonstranter og deltagere i topmødet d. 16. december starte kl. 8.00 ved Tårnby station
Se også:
SAA 293: Klimatopmøde for folket – en guide for klima-aktivister
SAA 293: København: Forræderiet
SAA 293: København: Den nye globale bevægelse
SAA 293: Klimakamp efter topmødet
SAA 293: Fra “The Battle of Seattle“ til klimatopmøde
SAA 293: Klimatopmøde uden resultater: Vi må selv kæmpe for CO2-reduktioner
SAA 293: Tør vi lægge vores fremtid i hænderne på FN?
SAA 293: Hvorfor kan klimakrisen ikke løses på markedets præmisser?
SAA 293: Det mener vi: De falske løsningers tid er forbi
SAA 293: Verdens ledere redder ikke klimaet: Vores magt kan redde kloden
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed