Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 293 – 8. december 2009 – side 10

Hvorfor kan klimakrisen ikke løses på markedets præmisser?

Christine Kyndi + Anne A. Lange

Truslen fra global opvarmning kræver radikale løsninger. Den måde, der produceres på under kapitalismen, er i konflikt med naturen og skal ændres fundamentalt for at forhindre de truende klimaforandringer. Men kan kapitalismen rumme en grøn revolution?

Grunden til magthaverne ikke gør noget for at mindske den globale opvarmning er at finde i kapitalismens natur og i nyliberalismen. Derfor står det system vi lever under i vejen for reelle og retfærdige klimaløsninger.

Enhver kapitalist er nødt til hele tiden at investere i den nyeste arbejdsbesparende teknologi for at være konkurrencedygtig og derved kunne blive på markedet. Før denne nye teknologi bliver taget i brug af andre producenter på markedet, kan det hæve den enkelte kapitalists profit, fordi han kan producere sine varer billigere end sine konkurrenter – men efterhånden som den nye teknologi udbredes, må hele processen starte forfra.

Denne proces er modsætningsfyldt: på den ene side hæver den profitten for den enkelte kapitalist i et stykke tid, på den anden side underminerer den kapitalisternes mulighed for at få profit. Ifølge Marx er det nemlig arbejderne og ikke maskinerne, der skaber profitten, fordi kapitalisten betaler mindre i løn til arbejderen end værdien af det arbejde, som arbejderen yder. Idet arbejderen fortrænges mere og mere af maskinerne, forsvinder kilden til profit. Det er den mekanisme, Marx kaldte profitratens tendens til fald – og det er en af de indbyggede modsætninger i kapitalismen, som gør, at det ikke er et bæredygtigt økonomisk system. Profitraten er profitten set i forhold til kapitalistens samlede inverteringer i maskiner, arbejdskraft og alt andet der er nødvendigt for produktionen.   

I slutningen af 1960‘erne blev profitraten halveret i de industrialiserede lande, og dette var et problem for kapitalismen. Det er i dette problem, nyliberalismen har sine rødder. Den stabiliserede kapitalismen på to måder: for det første ved at holde profitraterne på et kunstigt højt niveau ved at angribe arbejderklassen og stoppe de høje reallønsstigninger der fulgte i kølvandet på 2. Verdenskrig. For det andet ved at begynde en tilbagerulning af velfærdsstaten i form af udlicitering, indføring af markedslogikker i det offentlige og en enorm ideologisk kamp mod alternativer til markedet.

Nyliberalisme betyder øget konkurrence ...

I det kapitalistiske system er det ikke kun de enkelte selskaber, der konkurrerer mod hinanden; det er også staterne. Og nyliberalismen har betydet en liberalisering af verdenshandlen, hvilket har øget den globale konkurrence. Staternes magt afhænger af styrken af deres industri, banker osv., og derfor støtter staterne dem.

For at stoppe klimatruslen er det nødvendigt at gøre op med de største selskaber i de største lande, hvor af flertallet er olie- eller bilproducenter. Men den øgede konkurrence mellem landene besværliggør dette en del.

I forhold til at finde løsninger på den globale opvarmning fører nyliberalistisk logik til kyniske konklusioner. I Danmark afskaffede man kulstoppet i 2008 med henvisning til, at det gik ud over konkurrenceevnen, og dette billede gentager sig andre steder.

Stern er tidligere cheføkonom i Verdensbanken. I 2007 udkom hans rapport om klimaproblemet. I rapporten frarådede han kraftigt ethvert forsøg på at stabilisere CO2-niveauet i atmosfæren på under 550 ppm. Det ville ikke kunne betale sig økonomisk. I samme rapport beskrev man, at en stabilisering på 550 ppm ville betyde 50 pct. risiko for temperaturstigninger på mere end 3oC, og en betydelig risiko for større temperatur stigninger. Desuden nævnte man, at en temperaturstigning på 3 grader Celsius kunne betyde at Golfstrømmen stopper, hvilket vil skabe istid i Nordamerika og Vesteuropa og ville medføre store problemer med vandsikkerheden.

En anden fortaler for tilpasning til problemet er Nordhaus, der argumenterer for at en temperaturstigning på 6oC i 2100 kun vil medføre et fald i BNP på 3%. Derfor kan det ikke betale sig at gøre noget; det er billigere at tilpasse sig.
 

... og mindskning af statens rolle

Samtidig med at nyliberalismens ideologiske program er en mindskning og markedsgørelse af staternes rolle, bliver der investeret massivt i en bestemt del af staten: politi og militær. I følge nyliberalismens logik er statens væsentligste rolle at sørge for opretholdelse af den nuværende samfundsorden. Derfor er lømmelpakken helt i overensstemmelse med nyliberalismen. Dette fokus på politi og militær kommer også frem i nyliberalismens tilgang til den globale opvarmning.

I 2003 udgav Pentagon en klimarapport, hvor de beskrev scenarier med manglende fødevare- og vandsikkerhed og energiressourceknaphed. I stedet for at finde en måde at mildne, eller om muligt stoppe disse konsekvenser, foreslog Pentagon derimod, at USA skulle opruste militært for at beskytte sig mod angreb og klimaflygtninge fra de lande, der vil blive hårdest ramt af klimaforandringerne. Krige om ressourcer kunne i følge rapporten ikke tænkes af komme fra USAs side. 

Opgør med nyliberalismen

Et basalt kig på kapitalismen og nyliberalismen har altså allerede afsløret en række forhindringer for en grøn omstilling af samfundet.

Nyliberalismen tilbyder os kun markedsløsninger, der ikke rammer konkurrenceevnen. Men det er tydeligt, at et opgør med bil-, olie- gas- og kulindustrien og de nært beslægtede industrier, der generelt er de største i mange lande, vil gøre det.

Det er altså utænkeligt, at en nyliberalistisk regering vil gennemføre de nødvendige tiltag for at stoppe den globale opvarmning. Og det er sikkert at regeringerne vil gøre meget for at forhindre et indgreb fra staten, der reelt vil gøre op med bare dele af nyliberalismen. For et sådant indgreb vil afsløre et alternativ, hvor man kan planlægge sig ud af store problemer, og hvor staten kan gennemføre sociale løsninger på dem. Derfor vil sociale løsninger på klimaproblemet kræve et opgør med nyliberalismen og den underliggende markedslogik. 

Grønne kapitalister

Men kapitalismen og nyliberalismen er ikke bare sådan at komme af med. Kapitalismen vil altid tilpasse sig mest muligt, og den herskende klasse vil forsøge at blive siddende på magten for enhver pris. Se bare på Pentagons forslag til at overleve pludselige klimaforandringer. Efter magthaverne begyndte at anerkende klimaproblemerne, står politikere og store selskaber også pludselig i kø for at gøre deres hoser grønne overfor den bekymrede forbruger.

Nogle kapitalister foreslår øget nyttevirkning i brug af råstoffer og energi som vejen ud af problemerne. Men det forslag har en svaghed: når nyttevirkningen i brug af fx energi øges hos en kapitalist, stiger hans profit – og produktionen udvides. Fordi der nu bliver produceret mere, stiger forbruget af energi totalt. Øget nyttevirkning i brug af fx fossile brændstoffer alene løser ikke problemet, for kapitalismens logik skal nok sørge for, at forbruget stiger.

Skal vi gøre op med den logik skal vi gøre op med det system, der sætter penge over mennesket: kapitalismen.

Se også:
SAA 293: Tør vi lægge vores fremtid i hænderne på FN?
SAA 293: København: Forræderiet
SAA 293: København: Den nye globale bevægelse
SAA 293: Fra “The Battle of Seattle“ til klimatopmøde
SAA 293: Klimakamp efter topmødet
SAA 293: Klimatopmøde uden resultater: Vi må selv kæmpe for CO2-reduktioner
SAA 293: Klimatopmøde for folket – en guide for klima-aktivister
SAA 293: Reclaim Power – Pushing for Climate Justice
SAA 293: Det mener vi: De falske løsningers tid er forbi
SAA 293: Verdens ledere redder ikke klimaet: Vores magt kan redde kloden

Flere artikler fra nr. 293

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Klima/global opvarmning

Se flere artikler af forfatter:
Christine Kyndi
Anne A. Lange

Siden er vist 2891 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside