Socialistisk Arbejderavis
Nr. 293 – 8. december 2009 – side 1
Klimatopmøde uden resultater
Vi må selv kæmpe for CO2-reduktioner
Jørn Andersen
“Selv om udsigterne til voldsomt stigende global opvarmning kan ramme et meget stort antal mennesker og værdier, så er disse elementer stort set fraværende i politik- og beslutnings-sammenhænge.“
Denne udtalelse stammer ikke fra rabiate klimafreaks. Den er konklusionen på en rapport, der i november blev udsendt af den multinationale forsikrings-, finans- og bankkoncern Allianz i samarbejde med Verdensnaturfonden.
Forventningerne til klimatopmødet har været enorme. Her skal verdens ledere mødes og aftale en handlingsplan til at afværge en trussel, der kun ser ud til at blive mere og mere akut.
Desværre er forventningerne ubegrundede.
Fra benægtelse til bedrag
I mere end ti år forsøgte politiske og økonomiske magthavere at affærdige videnskaben. Falske videnskabsfolk som Bjørn Lomborg og hans internationale dittoer blev betalt i dyre domme for at så tvivl. Om videnskaben og om det kunne “betale sig“ at gøre noget.
Men især siden FNs klimapanels 4. rapport i 2007 har det ikke været en troværdig strategi for disse magthavere. Selv den Anders Fogh Rasmussen, der ansatte Lomborg, måtte krybe til korset: Klimatruslen er reel.
Lomborg får dog stadig sine millioner: Oveni de 15 millioner han fik i 2007, har han netop fået 18 millioner i november 2009.
Men nu snakker alle politikere om klimatruslen. Virksomheder kappes om at have en klimaprofil. Selv flyselskaber og energiselskaber som DONG og Vattenfall maler sig selv klimagrønne. Samtidig med at de udleder CO2 i uanede mængder.
Mange troede, at nu tog magthaverne endelig klimatruslen alvorligt.
Men de magthavere, som snakker sig klimagrønne, hvad gør de i praksis?
- De bygger motorveje. Der er netop indgået aftale mellem alle partier undtagen Enhedslisten om 5-7 milliarder kr. til udbygning af motorvejsnettet. (De Radikale overvejer dog deres stilling, men SF er med.)
- De fyrer folk i vindmølleindustrien. Først ca. 1.700 på Vestas i sommers. I november 700 på LM Glasfiber i Lunderskov.
- De tillader flere kraftværker at fyre med kul (den værste energikilde CO2-mæssigt) i et energiforlig fra 2008.
Listen kunne fortsættes med fx de regeringer i Tyskland og USA, der forsøger at redde bilfabrikker fra krisen med store tilskud til køb af nye biler.
Selv den manøvre blev forsøgt gjort “klimavenlig“, da nyere biler angiveligt udleder mindre CO2. Men problemet er, at 25 pct. af CO2-udledningen i en bils levetid sker mens den produceres.
Alle disse milliarder, hvor mange busser og tog kunne de penge ikke have givet?
Hvor mange vindmøller kunne de fyrede på Vestas og LM Glasfiber ikke have produceret?
Prioriteringer
Prioriteringerne er klare, uanset om vi snakker klima eller velfærd: Hvis der skal fyres titusindvis af mennesker for at få profitterne op, så vinder profitjagten.
Skal global opvarmning koste 100er af millioner menneskers liv og velfærd, så vinder profitjagten igen.
De prioriteringer, som politikerne har i den nationale politik, ændres naturligvis ikke, bare fordi de mødes til konferencer og topmøder.
Én aftale, to skridt
Klimatopmødet kommer ikke til at levere resultater. Lars Løkke Rasmussen kalder det “Én aftale, to skridt“. Med andre ord: Efter det første skridt, København, kommer der ingen aftale. Men måske til næste år?
Men “hvad er det lige der skulle ændre sig på 6 eller 12 måneder, der skulle gøre en aftale mere sandsynlig?“ Ordene er Connie Hedegaards fra dengang hun stadig troede på en aftale i København. Det er under to måneder siden.
Op til topmødet tegner der sig en alliance mellem USA, EU og Kina om, at der ikke skal ske noget i København. 100-vis af spindoktorer skal så få det til at se ud som om, at det skam er det mest fornuftige og et skridt på vejen.
Er det måske ikke lige så godt (eller bedre) med en politisk bindende som med en juridisk bindende aftale?
Den slags argumenter lammer ofte folk, der tror på det politiske spil. For den juridisk bindende Kyoto-aftale har jo ikke virket.
Ifølge den skulle fx Danmark have reduceret med 21 pct. i 2012 i forhold til 1990. I 2007 havde man nået 3.9 pct. De 15 “gamle“ EU-lande havde i 2009 nået lidt mere, nemlig 6,2 pct. Når det om et år måske ser lidt bedre ud, skyldes det udelukkende, at den økonomiske krise fortsætter med at sænke væksten.
Spørgsmålet er ikke, om aftalen er “politisk“ eller “juridisk“, men derimod om der sker faktiske og betydelige reduktioner i de rige lande. Som tallene viser, sker det; bare meget lidt.
Folkeligt pres
Men snakken om politisk eller juridisk tjener til at nedtone forventningerne til topmødet i København.
For magthaverne er under pres – ikke kun fra den risiko for at miste investeringer, som eksempelvis forsikringskoncernen Allianz bekymrer sig om.
De er også under pres fra en voksende folkelig opinion, som kræver handling. Derfor lyver de og lader som om, de vil gøre noget, mens de fortsætter business as usual.
For magthaverne har ikke noget valg, hvis de vil bevare magten.
De er bundet ind i et system, hvor de er i indbyrdes konkurrence, Hvis én af dem skulle få den idé at tage videnskaben alvorligt frem for at maksimere profitterne, ja, så er kun én ting sikkert: De går nedenom og hjem i konkurrencen.
Men vi andre, det store flertal af klodens befolkning, har et valg: Vi kan skabe et andet og mere rationelt system, som sætter mennesker før profit. I et sådant system ville klimatruslen være løst for længe siden – eller slet ikke være opstået.
Se også:
SAA 293: København: Forræderiet
SAA 293: København: Den nye globale bevægelse
SAA 293: Klimakamp efter topmødet
SAA 293: Fra “The Battle of Seattle“ til klimatopmøde
SAA 293: Hvorfor kan klimakrisen ikke løses på markedets præmisser?
SAA 293: Klimatopmøde for folket – en guide for klima-aktivister
SAA 293: Reclaim Power – Pushing for Climate Justice
SAA 293: Tør vi lægge vores fremtid i hænderne på FN?
SAA 293: Det mener vi: De falske løsningers tid er forbi
SAA 293: Verdens ledere redder ikke klimaet: Vores magt kan redde kloden
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed