[ Socialistisk Revy nr. 5 ]
Socialistisk Revy nr. 5
jun 1998

Socialistisk Revy hjemmeside

 

Forside

Simpel søgning

Udvidet søgning

Vis numre

 

Temasider

Temaer

 

Indhold nr. 5

Udskriv artikel

 

Nr. 5

Side 1
· En verden i oprør

Side 3
· Socialistisk venstrefløj ønskes

Side 4
· Opsving med problemer
· Regeringen angriber venstrefløjen

Side 5
· Skrot markedsmekanismerne

Side 6
· Le Pen på tilbagetog

Side 7
· 1968 i bakspejlet

Side 8
· Miraklet blev til et mareridt

Side 10
· Israel - 50 år som USA’s vagthund

Side 13
· Strejken vi kunne have vundet

Side 15
· "Arbejdere har kun magt, når de står sammen"

Side 16
· Grønt lys for gramserne

Side 17
· Månedens bog: Fagbevægelsen i et andet perspektiv

Side 19
· Er de autonome revolutionære?

Side 22
· Da middelklassen opfandt moralen

Side 24
· Globalisering - fælde eller fremskridt?

Side 27
· Sinatras røde fortid
· Fagtoppens selvforherligelse

Side 28
· Voldens oprindelse

Side 29
· Blind for klassekamp

Side 30
· Fra storstrejke til arbejdermagt

Side 31
· Nye bøger (annonce, IS-Forlag)

 

Hovedmenu

Internationale Socialisters Ungdom

Socialistisk Arbejderavis

Arkivet

Links

English version

   

Socialistisk Revy nr. 5 – Side 5 – Juni 1998

Udskriv

Den politiske forbruger:

Skrot markedsmekanismerne

af Jens Loller

Landbruget og fødevareindustrien har i årevis kastet ansvaret for underlødig og uetisk produktion over på forbrugerne. Deres typiske argument er: “Det er forbrugernes valg i supermarkedet, der bestemmer udbuddet af varer. Hvis de ikke blev solgt, ville vi ikke producere dem.” Modsvaret til den holdning er blevet den politiske forbruger, som tilrettelægger sine indkøb efter etiske holdninger ud fra krav om sundere fødevarer og et renere miljø. Det kan være gennem det daglige valg af økologiske varer eller gennem boykot af bestemte produkt af mere overordnede politiske årsager. Som da salget af fransk vin faldt med 15-25 pct., efter at Frankrigs atom-prøvesprængninger på stillehavsøen Muroroa.

Indtil videre har der imidlertid ikke været så mange bud på proportionerne i diskussionerne. Begrebet ‘den politiske forbruger’ har været et ret luftigt begreb, og ingen har rigtigt vidst, hvilke krav forbrugerne stiller til deres fødevarer. Men nu har Teknologirådet i januar 98 lavet en såkaldt holdningsundersøgelse, hvor godt 500 repræsentative personer er blevet interviewet ret indgående for at få styr på nuancerne. Det er der kommet en meget opmuntrende rapport ud af – forstået på den måde, at resultaterne er ret entydige.

De mest entydige svar findes på spørgsmål omkring mærkning og information, hvor hele 91 pct. af de adspurgte kræver fuldstændig vareinformation. Det står i modsætning til lovgivningen, hvor pres fra industrien har betydet, at brug af hjælpestoffer i fødevarer, der udgør mindre end fem pct. af indholdet, ikke skal deklareres. Det skaber naturligvis en stor utryghed over, hvad man putter i munden – og for allergikere, som der bliver flere og flere af, er det en pestilens, at der ikke er krav om fuldstændig deklaration. Men industriens pengeinteresser vejer som sædvanlig tungest, når lovgivningen skal udformes.

Et af de virkelig spændende resultater er holdningen til farvestoffer i maden. Den sag har været diskuteret lige siden 1970’erne, hvor Jan Kragh Jakobsen i sin egenskab af levnedsmiddelingenør på tv parterede en kødpølse uden farve og andre tilsætningsstoffer. Resultatet var en klam hvid væske. Alligevel har industrien fastholdt, at forbrugerne krævede brug af farvestoffer. Men fødevareundersøgelsen viser, at hele 66 pct. ønsker et forbud mod farvestoffer. Kun 8 pct. er decideret imod.

De tal er ikke til at tage fejl af, men et forbud er næppe lige på trapperne. Da EU for tre år siden forsøgte at gennemføre en opstramning af reglerne for brug af farvestoffer i fødevarer, stemte bl.a. den danske regering imod af hensyn til MD Foods’ brug af farvestoffer i den fetaost, som firmaet eksporterer til Mellemøsten. Igen vejede industrigigantens ord tungere end forbrugernes ve og vel. Som en sidebemærkning kan det tilføjes, at eksemplet nærmest er eksemplarisk for, hvordan en masse fine ord og pæne hensigter bliver bragt på bane, men når bundlinien kommer ud, har industrien alligevel fået, hvad den ville have.

Kravet om kontrol med fødevarer og regulering af tilsætningsstoffer er meget markant. Og her taler vi ikke blot om den lidt diffuse gruppe af politiske forbrugere, men om forbrugerne som helhed. Ifølge undersøgelsen udgør de politiske forbrugere 29 pct., og de er defineret udfra en villighed til generelt at ville betale mere, hvis det gavner miljøsagen. Man kan så diskutere, om det tal er reelt, eller det bare dækker over den gruppe, som faktisk har råd til at betale mere. Der kan sagtens findes bistandsklienter eller andre fattige med miljømæssige holdninger, som bare ikke har råd til meromkostningerne. Noget kunne tyde på dette, da der specielt i de lavere indkomstgrupper er en større andel, der sjældent spiser kød. En af årsagerne kan være, at det er for dyrt; men en stor gruppe peger faktisk på manglende dyrevelfærd som hovedgrunden.

Den mistillid til industrien og specielt landbruget, som forbrugerne giver udtryk for, er så markant, at det ikke kan bortforklares. Hele 69 pct. ønsker, at staten skal kontrollere landbruget, og 81 pct. ønsker at der skal laves en “sikker mad”-mærkning, som staten skal administrere.

Som helhed er rapporten et klart vink om, at mere end to ud af tre forbrugere ganske enkelt ikke stoler på, at markedsmekanismerne kan indfri deres krav til produkterne. Det kan også forklare, hvorfor kyllingeproducenterne under storstrejken i maj havde så svært ved at vække folks medlidenhed med de stakkels kyllinger. Det skulle være grund nok for fødevareminister H. Dam Kristensen til at stå fast overfor industrien i de kommende forhandlinger om fødevarernes kvalitet.

 

 

www.socialister.dk – 26. maj 2024 kl. 07:28