[ Socialistisk Revy nr. 5 ]
Socialistisk Revy nr. 5
jun 1998

Socialistisk Revy hjemmeside

 

Forside

Simpel søgning

Udvidet søgning

Vis numre

 

Temasider

Temaer

 

Indhold nr. 5

Udskriv artikel

 

Nr. 5

Side 1
· En verden i oprør

Side 3
· Socialistisk venstrefløj ønskes

Side 4
· Opsving med problemer
· Regeringen angriber venstrefløjen

Side 5
· Skrot markedsmekanismerne

Side 6
· Le Pen på tilbagetog

Side 7
· 1968 i bakspejlet

Side 8
· Miraklet blev til et mareridt

Side 10
· Israel - 50 år som USA’s vagthund

Side 13
· Strejken vi kunne have vundet

Side 15
· "Arbejdere har kun magt, når de står sammen"

Side 16
· Grønt lys for gramserne

Side 17
· Månedens bog: Fagbevægelsen i et andet perspektiv

Side 19
· Er de autonome revolutionære?

Side 22
· Da middelklassen opfandt moralen

Side 24
· Globalisering - fælde eller fremskridt?

Side 27
· Sinatras røde fortid
· Fagtoppens selvforherligelse

Side 28
· Voldens oprindelse

Side 29
· Blind for klassekamp

Side 30
· Fra storstrejke til arbejdermagt

Side 31
· Nye bøger (annonce, IS-Forlag)

 

Hovedmenu

Internationale Socialisters Ungdom

Socialistisk Arbejderavis

Arkivet

Links

English version

   

Socialistisk Revy nr. 5 – Side 27 – Juni 1998

Udskriv

Tjørnehøj: Fremad og atter Fremad + Grelle og Hansen: I takt med tiden

Fagtoppens selvforherligelse

af Tom Christiansen

Fremad og atter Fremad- LOs historie 1871-1959
Henning Tjørnehøj
I takt med tiden – LOs historie 1960-1997
Henning Grelle og Anette Eklund Hansen (red.)
Udgivet af LO
712 + 593 sider. Pris 350 kr. pr. bind eller 500 kr. for begge

LOs monumentale jubilæumsskrift i anledningen af 100 års-jubilæet på godt 1300 sider er mere en hyldest til LO-toppen gennem tiderne, end det er fagbevægelsens historie. De fleste konklusioner er kendt på forhånd fra andre af LOs udgivelser og selve historieskrivningen er holdt i stramme socialdemokratiske tøjler.

[ LO 1871-1959 ]

Værkets første del Fremad og atter Fremad..., som er skrevet af LO-konsulent Henning Tjørnehøj, dækker historien fra arbejderbevægelsens dannelse i 1871 til og med 1959. Tjørnehøj er i modsætning til, hvad mange af hans kolleger i LO er i dag, ideologisk socialdemokrat. Derfor er de fjender han udpeger i bogen ideologiske, nemlig partiet Venstre, ikke arbejdsgiverne, på den ene side og kommunisterne, ikke fagbevægelsens venstrefløj, på den anden. Det har resulteret i en historieskrivning, som er levende og engageret. Tjørnehøj vurderer LOs indsats ud fra om den forbedrer arbejdernes leve- og arbejdsvilkår, og ikke, som det i dag er socialdemokratisk kutyme, om det gavner samfundsøkonomien, betalingsbalancen og konkurrenceevne. Desværre er konklusionerne givet på forhånd: LO har gjort det bedst muligt, og kritikken fra venstrefløjen har ikke taget højde for, hvad der har vært realistisk at gennemføre.

Tjørnehøj forsøger ikke at slippe udenom nogle af de svære kapitler, hvor socialdemokratiets herredømme i fagbevægelsen har været under angreb. Han tager tværtimod kampen op mod syndikalisterne i Fagoppositionens Sammenslutning og mod kommunisterne i DKP. Men hans argumentation er desværre mere præget af hadefuld polemik og gentagelse af datidens socialdemokraters snakken udenom og angreb på venstrefløjen end af historisk dokumentation. Fx bygger hans traditionelle, socialdemokratiske angreb på den russiske oktoberrevolution i 1917 for at være et diktatorisk kup alene på et enkelt citat, skrevet af en unavngiven person i avisen Isvestia (i sig selv et udtryk for, at der var ytringsfrihed i den unge sovjetstat). Han har oven i købet hentet det fra en bog, der er skrevet udelukkende for at bevise, at oktoberrevolution var en kontrarevolution i forhold til revolutionen i februar. Men Tjørnehøjs påstande om, at oktoberrevolutionen var et diktatorisk kup, står i skærende kontrast til andre citater, der viser, at selv modstandere af revolutionen måtte bøje sig for, at det var en revolution fra neden.

Lige så overfladisk afviser han fx Karl Marx’ teori om, at en vares pris primært bestemmes af den mængde arbejde, der er brugt til at fremstille den. Hans argumentation er: “Der er jo f.eks. ikke meget arbejde forbundet med at hugge diamanter fri. Alligevel er de værdifulde. Varernes pris er først og fremmest bestemt af udbud og efterspørgsel.” Man kunne modsvarende spørge Tjørnehøj om han mener, at hvis der blev produceret tilstrækkelig mange biler og tilstrækkeligt lidt rugbrød, om man så kunne bytte en pakke rugbrød med en bil. Det kunne man næppe. I hvert fald ikke uden at bilproducenten går fallit, fordi de arbejdere, der har bidraget til at fremstille bilen, tilsammen har spist adskillige pakker rugbrød i den tid, det tog at fremstille bilen.

Jubilæumsskriftets anden del I takt med tiden, skrevet af henholdsvis Anette Eklund Hansen (1960-1980) og Henning Grelle (1980-1997), er holdt på mere sober grund. Men desværre bliver der mest fokuseret på det institutionelle niveau i LO, mens det, der rørte sig blandt bevægelsens medlemmer, kun bliver taget med ind som kulisse. Dog skal to ting nævnes. For det første har storstrejken i 1985 – også kaldet påskestrejkerne – fået næsten en hel side. Det er vi ikke vant til i dansk historieskrivning. For det andet har billedredaktøren valgt at kompensere lidt ved at bringe en del billeder og billedtekster fra arbejdskampe, som ellers ikke er blevet nævnt i teksten.

Alt i alt indeholder jubilæumsskriftet ikke megen selvstændig historisk forskning, men kan sikkert bruges som et opslagsværk.

 

 

www.socialister.dk – 25. april 2024 kl. 03:53