Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 306 – 10. februar 2011 – side 7

Egypten

Er Det Muslimske Broderskab en trussel mod revolutionen?

Morten Rasmussen

Vi hører hele tiden om faren ved Det Muslimske Broderskab i Egypten, at de er nogle forfærdeligt ekstremistiske og radikale islamister, der nærmest er at frygte mere end Mubarak selv.

Dette er et billede Mubarak også søger at fremføre, og som hans vestlige allierede er interesseret i, da en sådan fremstilling fremmer deres ”moderate” kandidater, der vil videreføre de vestlige imperialistiske interesser og en nyliberal økonomi mod folkets ønske.

En sammensat organisation

Broderskabet i Egypten er en meget sammensat størrelse og har også udviklet sig gennem årene. Det har mere end 100.000 medlemmer og har stillet op til valg som uafhængige kandidater. Her fik de 20 pct. af parlamentspladserne i 2005 til trods for deres officielle illegalitet.

Dets lederskab består bl.a. af store jordbesiddere og fabriksejere, og i bunden finder vi mange bønder, arbejdere og studerende. Det har betydet, at deres parlamentarikere har stemt for love, der har gjort faglig organisering nemmere, på trods af toppens fjendtlighed over for faglig organisering.

Igennem meget af sin historie har Broderskabet været en klassisk islamistisk organisation med oprettelsen af kalifatet som sit vigtigste fokus. Dette spiller ingen rolle i dag. De er godt nok ret konservative, men også modstandere af regimet. Dette er blandt andet en konsekvens af de kompromisser, de indgår i, men også fremvæksten af en ny venstrefløj.

Venstrefløjen og Broderskabet

Den gamle stalinistiske venstrefløj i Egypten har set Broderskabet som en fascistisk organisation. Det har naturligt gjort, at broderskabet har været meget mistroisk over for venstrefløjen og dens kampe.

Men efter murens fald vokser en ny revolutionær socialistisk venstrefløj frem, som i kernen af deres forhold til islamister arbejder ud fra devisen: ”Nogle gange med islamisterne, nogle gange imod, aldrig med staten.”

Med dette udgangspunkt startede et samarbejde på universiteterne, hvor socialisterne forsvarer Broderskabets studerende mod angreb fra regimet og omvendt.

Inden for de sidste 5-10 år har det udviklet sig til et tættere samarbejde om konkrete kampe og mobiliseringer mod regimet, hvor især de unge i Broderskabet har været meget på gaden, mens toppen mere har søgt kompromiserne.

Revolutionen og Broderskabet

Broderskabet var meget tøvende med at give deres støtte til oprøret, men gjorde det efter de første dages protester så ud til at kunne fortsætte. De har ikke som organiseret kraft været særligt synlige indtil videre, men mange af deltagerne på Tahrir pladsen er også unge medlemmer af Broderskabet.

De oplever i disse dage det enorme sammenhold på tværs af politiske og religiøse ”skel”, der fx giver sig udtryk i enheden mellem muslimer og kristne. Som nogle på pladsen bemærker, har vi ikke hørt om angreb på moskeer eller kirker, siden revolutionen startede, og man forsvarer de andre, mens de beder.

Det Muslimske Broderskab er en ganske konservativ, men også en regimekritisk organisering. De er ikke som sådan en trussel mod forandring, men de er heller ikke håbet om radikal forandring af den enkelte egypters liv.

For den revolutionære venstrefløj er de, ligesom reformister, politiske konkurrenter, hvis lederskab vil indgå kompromisser med regimet. Socialister kan vinde deres basis for kamp og modstand ved at samarbejde på de områder, hvor vi er enige, og dermed vise, at revolutionære socialistiske svar giver bedre chance for at vinde end svarene fra Broderskabets ledere.

Se også:
SAA 306: Mubarak er gået – tvunget væk af folkeligt oprør. Men Mubaraks regime er stadig ved magten
SAA 306: Erklæring fra Revolutionære Socialister i Egypten
SAA 306: Egyptens strejkebølge breder sig
SAA 306: Det mener vi: Når masserne skriver historie
SAA 306: Revolution i Tunesien
SAA 306: Egypten: Pas på hæren
SAA 306: Interview med Hossam el-Hamalawy: Egypten: Oprør har ligget i luften
SAA 306: Egypten: Støttedemonstrationer i Danmark
SAA 306: Hykleri og demokrati
SAA 306: Tunesien, Egypten ..: Protesterne spreder sig
SAA 306: Efter den første Golfkrig: Amerikansk ”demokrati”
SAA 306: Egyptisk revolutionær: ‘Vi er forandret for altid’
SAA 306: Introduktion til socialisme: Permanent revolution i Egypten
SAA 306: Høje fødevarepriser giver appetit på forandring

Flere artikler fra nr. 306

Flere numre fra 2011

Se flere artikler om emnet:
Egypten

Se flere artikler af forfatter:
Morten Rasmussen

Siden er vist 3686 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside