Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 306 – 10. februar 2011 – side 7

Egypten

Pas på hæren

Jakob L. Krogh + Jørn Andersen

”Det egyptiske folk og den egyptiske hær er ét,” er et populært slogan i de første 12 dage af den egyptiske revolution. Og det står efter 12 dage klart, at hærens handlinger kan blive afgørende. Ingen revolution kan vinde, uden at den vinder det meste af militæret over på sin side.

Hæren har i den første periode af revolutionen sagt, at den ikke vil skyde på demonstranterne. Og mange demonstranter har hyldet hæren som en befrielseshær.

Vi har set billeder fra Cairo af demonstranter, der kravler rundt på kampvogne, og kampvogne med blomster i kanonløbet.

Hierarki

Militæret er et hierarkisk system, hvor top og bund ikke har samme interesser.

De menige soldater er værnepligtige arbejdere og bønder i uniform. De fleste af dem ønsker, ligesom flertallet af egyptere, at komme af med Mubarak. Og de ønsker ikke at angribe andre arbejdere og bønder, der demonstrerer.

Militærets top er en del af Mubaraks regime, men samtidig er de afhængige af, at de menige og de laverestående officerer er loyale.

Det er derfor, at hæren flere gange har sagt, at de ikke vil angribe demonstranterne. Officererne ønsker ikke en konfrontation med soldaterne af frygt for at tabe og dermed tabe autoritet.

Men der er også andre billeder. Billeder af hæren, der ser passivt til, mens sikkerhedspoliti i civil angriber demonstranterne på Tahrir-pladsen.

Så længe det stadig er usikkert, om Mubarak bliver siddende, ønsker hærcheferne hverken at stille sig på demonstranternes side eller at fremtvinge en konfrontation med soldaterne og de laverestående officerer for at angribe demonstranterne.

Et spørgsmål om styrke

Hærens passivitet viser, at oprøret har været stærkt nok til at handlingslamme Mubaraks undertrykkelses-apparat.

Men om oprøret også er stærkt nok (og har varet længe nok) til, at det vil få soldaterne til at nægte at skyde, hvis hærledelsen ønsker at angribe demonstranter – det er endnu usikkert.

For hærledelsen står der meget på spil. Både Mubarak og hans forgænger, Sadat, er kommet fra militæret. Hæren kontrollerer op mod 45 pct. af økonomien. Hæren har været den største modtager af USA’s milliard-støtte.

Hærledelsen kan sagtens leve med, at Mubarak bliver skiftet ud med en anden, så længe det ikke anfægter deres rolle, eller det går ud over støtten fra USA.

Men hvis oprøret udvikler sig til en social revolution, bliver det afgørende at vinde soldaterne over på oprørets side.

Om det lykkes, afhænger først og fremmest af, at bevægelsen styrkes: At arbejderne overtager fabrikkerne, organiserer sig i arbejderråd og formulerer krav, der også støtter bøndernes krav (da mange soldater er bønder).

Hvis det sker, vil de menige soldater tro på bevægelsen og gå op imod officererne. Omvendt: Hvis bevægelsen taber styrke, vil det være svært for soldaterne at modstå officerernes pres.

Revolutionære Socialister i Egyptens udtalelse om hæren

Alle spørger: ”Er hæren med folket eller imod dem?”

Hæren er ikke en samlet blok. Soldater og underofficerers interesser er de samme som massernes interesser. Men de højtstående officer er Mubaraks mænd, nøje udvalgt til at beskytte hans regime, hvor korruption, rigdom og tyranni er en integreret del af systemet.

Denne hær er ikke længere folkets hær. Denne hær er ikke den hær, der slog den zionistiske fjende i oktober 73. Denne hær er tæt forbundet med USA og Israel. Dens rolle er at beskytte Israel, ikke folket. Ja, vi ønsker at vinde soldaterne for revolutionen. Men vi må ikke lade os narre af parolen om, at ”hæren er på vores side”. Hæren vil enten undertrykke demonstrationerne direkte, eller rekonstruere politiet til at spille denne rolle.

Se også:
SAA 306: Mubarak er gået – tvunget væk af folkeligt oprør. Men Mubaraks regime er stadig ved magten
SAA 306: Erklæring fra Revolutionære Socialister i Egypten
SAA 306: Egyptens strejkebølge breder sig
SAA 306: Det mener vi: Når masserne skriver historie
SAA 306: Revolution i Tunesien
SAA 306: Egypten: Er Det Muslimske Broderskab en trussel mod revolutionen?
SAA 306: Interview med Hossam el-Hamalawy: Egypten: Oprør har ligget i luften
SAA 306: Egypten: Støttedemonstrationer i Danmark
SAA 306: Hykleri og demokrati
SAA 306: Tunesien, Egypten ..: Protesterne spreder sig
SAA 306: Efter den første Golfkrig: Amerikansk ”demokrati”
SAA 306: Egyptisk revolutionær: ‘Vi er forandret for altid’
SAA 306: Introduktion til socialisme: Permanent revolution i Egypten
SAA 306: Høje fødevarepriser giver appetit på forandring

Flere artikler fra nr. 306

Flere numre fra 2011

Se flere artikler om emnet:
Egypten

Se flere artikler af forfatter:
Jakob L. Krogh
Jørn Andersen

Siden er vist 3313 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside