Socialistisk Arbejderavis
Nr. 306 – 10. februar 2011 – side 13
Høje fødevarepriser giver appetit på forandring
Anders Bæk Simonsen
Fødevarepriserne har nu nået et rekordhøjt niveau og overstiger prisniveauet umiddelbart før finanskrisen. Det medfører social uro, som vi senest har set i hele Nordafrika, men også andre steder har der været opstande.
Spekulation i jord og fødevarer, skadelige klimaændringer og brugen af landbrugsjord til biobrændsel i stedet for mad er de væsentligste årsager.
Sidst vi så en fødevarekrise var i 2008 umiddelbart inden de første tegn på en regulær finanskrise viste sig. Dengang hørte man om millioner af mennesker, der sultede og mindre opstande fx i Egypten.
I juni 2008 viste FN’s indeks over de 50 mest basale fødevarer, at priserne befandt sig på den daværende historisk høje værdi af 213,5.
Bare et halvt år senere, i starten af 2009, da den finansielle boble bristede, var fødevarepriserne nede på indekstallet 140.
I januar, altså sidste måned, oplyste FN’s Fødevare og Landbrugsorganisation (FAO), at fødevarer nu har nået rekordværdien 215. Og hvis man skal tro på eksperter på området, er vi nu inde i en situation, hvor prisen på mad vil fortsætte med at stige i lang tid.
Ifølge ’The Economist’ ser vi nu afslutningen på en lang periode med forholdsvis billig mad.
Spekulation i fødevarer
For at forstå denne udvikling, der medfører dyrere mad for alle mennesker og sult for millioner, må vi kigge på en række fænomener i det kapitalistiske system, der spiller ind og spiller sammen på en uhensigtsmæssig måde for vores klima, jord og afgrøder.
Først og fremmest er det uhensigtsmæssigt, når mad bliver gjort til en fødevare der ikke bare handles imellem mennesker, der har et eksistentielt behov for den, men bliver gjort til en vare på verdensmarkedet.
Her bliver prisen på mad ikke fastsat efter den samlede mængde af sultne maver, men efter udbud/efterspørgsel hos en række store spekulanter og fødevarevirksomheder som f.eks. Cargill, ADM og Bunge.
Ifølge Danske Banks senioranalytiker Christin Tuxen var det netop kombinationen af en dårlig høst og spekulation på råvarer, der drev prisen på mad op under den sidste fødevarekrise i 2008.
Det blev året, hvor millioner af mennesker blev drevet ud i sult, imens disse tre firmaer øgede deres profitter imellem 42 og 86 pct. fra henholdsvis 2,34 milliarder $ (Cargill), 2,2 milliarder $ (ADM) og 738 millioner $ (Bunge) i 2007.
Finanskrisen satte efterfølgende fødevarepriserne på ’standby’, men nu er de igen stigende.
Selv om der i forbindelse med sidste fødevarekrise var en del debat om reguleringen af fødevaremarkedet for at imødegå den skadelige spekulative adfærd, har verdens politiske ledere reelt set ikke indført noget, der forhindrer spekulanter i at blive ved med deres skadelige praksis.
Prisstigningerne på fødevarer kommer nu igen af, at det meget ekstreme vejr har chokeret markedet og mindsket udbuddet af en række fødevarer.
Det ekstreme vejr med blandt andet store skovbrande i Rusland, tørke i Sydamerika og oversvømmelser i Australien har medført, at særligt hvede er blevet dyrere.
Dyrere råstoffer
Samtidig med fødevarepriserne stiger, er vi også vidne til, at prisen på olie og andre råstoffer stiger. Der er øget efterspørgsel på olie, særligt i Kina, men også i USA. Samtidig skruer OPEC-landene ikke op for oliehanerne. Tilsammen betyder det, at prisen for en tønde råolie overstiger 100 $-grænsen.
På sigt forventes det, at prisen stiger yderligere, fordi efterspørgslen øges, samtidig med at klodens oliereserver svinder. Det medfører, at fødevarepriserne stiger yderligere, fordi produktionen og transporten af mad er afhængig af andre råstoffer, særligt olie.
Biobrændsel
Når mængden af olie bliver mere og mere knap er det naturligt, at man tænker i alternative energikilder. Biobrændsel er én af dem. Det produceres af fødevarer såsom hvede, soja og palmeolie.
Desværre har det bare vist sig, at den totale produktion, transport og afbrænding af biobrændsel forurener endnu mere end normal benzin.
Yderligere har det medført, at en stigende mængde landbrugsjord nu ikke længere benyttes til at producere mad til mennesker, men mad til biler.
Ifølge Verdensbanken var den øgede produktion af biobrændsel alene skyld i 20-30 pct. af de stigninger, man så på fødevarer i 2007-2008.
Alligevel har biobrændsel politisk goodwill og får store tilskud fra de vestlige landes regeringer. Det er kort sagt en god forretning. Alene i USA gav regeringen mere end 7 milliarder $ i tilskud til biobrændselsproduktion i 2007.
Alt i alt går vi nu en tid i møde, hvor vi både har finanskrise, en fødevarekrise og nogle økonomer snakker således om en systemkrise.
Se også:
SAA 306: Mubarak er gået – tvunget væk af folkeligt oprør. Men Mubaraks regime er stadig ved magten
SAA 306: Erklæring fra Revolutionære Socialister i Egypten
SAA 306: Egyptens strejkebølge breder sig
SAA 306: Det mener vi: Når masserne skriver historie
SAA 306: Revolution i Tunesien
SAA 306: Egypten: Pas på hæren
SAA 306: Egypten: Er Det Muslimske Broderskab en trussel mod revolutionen?
SAA 306: Interview med Hossam el-Hamalawy: Egypten: Oprør har ligget i luften
SAA 306: Egypten: Støttedemonstrationer i Danmark
SAA 306: Hykleri og demokrati
SAA 306: Tunesien, Egypten ..: Protesterne spreder sig
SAA 306: Efter den første Golfkrig: Amerikansk ”demokrati”
SAA 306: Egyptisk revolutionær: ‘Vi er forandret for altid’
SAA 306: Introduktion til socialisme: Permanent revolution i Egypten
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed