Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 306 – 10. februar 2011 – side 11

Efter den første Golfkrig

Amerikansk ”demokrati”

Hans Jørgen Vad

De seneste ugers udvikling i Egypten har været en øjenåbner for mange. Ikke mindst i forhold til USA og Vestens hykleriske forhold til demokrati.

Det overraskende er ikke, at USA støtter Mubarak, som altid har været Vestens kæledægge. Men det har chokeret millioner verden over at se dette diktatur afsløret på direkte tv. Med hensyn til undertrykkelse, korruption og tortur er det ikke et hak bedre end Saddam Husseins, som USA og allierede væltede i Irak i 2003.

Saddam Hussein eller Mubarak – hvem var værst?

Det kan indvendes, at Mubarak ikke har ført direkte militær krig mod sin egen befolkning. Men denne indvending forværrer bare USA's sag, hvis vi graver lidt ned i historien.

For de forbrydelser, som førte til Saddams dødsdom, skete karakteristisk nok mens Saddam endnu var USA's kæledægge – ligesom Mubarak var det indtil opstanden. For det andet undlod man at dømme Saddam Hussein i sager, hvor USA havde et direkte medansvar.

Golfkrig nr. 1: Imperialistisk hegemoni og Vietnam-syndromet

Den direkte anledning til Golf-krigen var Iraks besættelse af Kuwait, som skyldes økonomiske problemer efter krigen mellem Irak og Iran. Medvirkende var også, at Saddam Hussein fik grønt lys til eventyret i en telefonsamtale med USA's ambassadør, som senere blev offentliggjort.

Derved blev han lokket i en fælde, for USA var ved at droppe ham som deres allierede, og situationen blev af USA brugt som en undskyldning for at samle en bred koalition til en krig mod Irak. Formålet med krigen var imidlertid ikke at vælte Saddam, men højst at inddæmme Irak.

USA's formål var at befæste sit imperialistiske hegemoni, som var muliggjort efter Sovjets opløsning. Konkret efterlod krigen USA med flere permanente militærbaser i den olierige region.

Derudover var det at komme ud over Vietnam-syndromet, som hæmmede USA i at gå i krig, hvor det passede dem.

Massakren på "Dødens landevej"

USA vandt krigen ret let efter massive bombardementer af Bagdad, hvor det irakiske luftvåben blev sat ud af spillet. Men man undlod helt bevidst at vælte Saddam af hensyn til "stabiliteten". På samme måde skånede man også Republikanergarden, som var Saddams elitetropper og udgjorde hærens loyale enhed.

Værre gik det for hærens værnepligtige del, som ikke kunne forventes at være loyale efter det meningsløse nederlag. Ubeskyttet og på vej hjem fra fronten blev 100.000 soldater udslettet af det amerikanske luftvåben. Denne regulære massakre på "Dødens landevej" (som det blev kaldt dengang) skete vel at mærke efter at Irak havde tabt.

USA-støtte til at nedkæmpe oprør

Men dobbeltspillet slutter ikke her. For lidt efter krigen startede et oprør mod Saddam i det sydlige Irak – et oprør, som USA efter alt at dømme selv havde opmuntret til. USA lod imidlertid oprørerne i stikken, da Saddam gik i felten for at knuse dem. Men ikke nok med det. USA bidrog også aktivt til at det lykkedes. Det skete ved midlertidigt at ophæve et flyveforbud, som regimet var blevet pålagt i den aftale, som afsluttede krigen.

Med frit spil for Iraks luftvåben var oprørerne magtesløse over for de stadig intakte elitestyrker. 15 år senere blev Saddam Hussein dømt til døden for forbrydelser mod sit eget folk. Af en domstol oprettet af det samme USA, som hjalp ham til at gennemføre de værste af disse forbrydelser.

Se også:
SAA 306: Mubarak er gået – tvunget væk af folkeligt oprør. Men Mubaraks regime er stadig ved magten
SAA 306: Erklæring fra Revolutionære Socialister i Egypten
SAA 306: Egyptens strejkebølge breder sig
SAA 306: Det mener vi: Når masserne skriver historie
SAA 306: Revolution i Tunesien
SAA 306: Egypten: Pas på hæren
SAA 306: Egypten: Er Det Muslimske Broderskab en trussel mod revolutionen?
SAA 306: Interview med Hossam el-Hamalawy: Egypten: Oprør har ligget i luften
SAA 306: Egypten: Støttedemonstrationer i Danmark
SAA 306: Hykleri og demokrati
SAA 306: Tunesien, Egypten ..: Protesterne spreder sig
SAA 306: Egyptisk revolutionær: ‘Vi er forandret for altid’
SAA 306: Introduktion til socialisme: Permanent revolution i Egypten
SAA 306: Høje fødevarepriser giver appetit på forandring

Flere artikler fra nr. 306

Flere numre fra 2011

Se flere artikler om emnet:
Golfkrige

Se flere artikler af forfatter:
Hans Jørgen Vad

Siden er vist 3126 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside